Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Paasche: Et motsigelsens ord - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Samtiden 1918.
Et motsigelsens ord.
saa forfærdelig som at Tyskland skulde ville skade os, om
vi helt opgav vor handelspolitiske nøitralitet.
Nordens lande hadde bedre kun net hævde sin selvstæn
dighet, om de hadde holdt bedre sammen. Nu først, i nødens
stund, forhandles der om et nordisk vareutbytte. Ved enhver
leilighet har vi «advaret» hverandre istedetfor at støtte
hverandre. Da Sverige benyttet sig av sin ret til at
stænge Kogrundsrenden, skyndte nordmændene sig med at
to sine hænder. Da Norge fik en konflikt paa sin u-baatreso
lution, gjorde flere svenske aviser gjengjæld om end først
efter nogen tids nølen. Med ringe forstaaelse har vi set paa
Sveriges holdning til Ålandsspørsmaalet; først nu, efteråt Rus
land er gaat ut av ententen, har vi ændret signaler. Under
den tysk-svenske telegramaffære var der mange nordmænd
som forivret sig. Med kynisk aapenhet blev der skrevet, at
vi nok skulde holde sammen i Norden, men helst burde tie
om samholdet, indtil Sverige atter var kommet i et bedre
forhold til ententen. For vor egen skyld burde vi gjøre det.
«For vor egen skyld» har vi mange gange negtet at gi den
hjælp, som skulde gi hele Norden, ogsaa os seiv, styrke. En
svækkende mistro har gjort sig bred i forholdet mellem vore
lande. Samtidig som det officielt og i festtaler forkyndes, at
krig mellem dem er en umulighet, gives der i Sverige mange
mennesker. som venter et overfald fra Norge, om Sverige
dragés ind i verdenskrigen, og i Norge er der mange,
som har trodd den svenske aktivismes brodd reitet mot vort
land. Taapelige atavismer fra unionstiden! I Værdalens
fjeldpasser giimter et par kanonmundinger og militær løper
omkring, Gud vet til hvad nytte.
Vorententevenlighet gjør os ofte uretfærdige mot Tyskland.
Endog mot centralmagternes militære dygtighet viser vi ikke
retfærdighet. De fleste norske aviser har gjennem flere aar
vildledet vort publikums opfatning av den militære situation,
har ødslet med svære telegram-överskrifter, hvor det gjaldt
ret übetydelige ententeseire, og har faat os til at gaa ut fra, at
Tysklands sluttelige nederlag var en given sak. Om man gjorde
sig det bryderi at stille sammen vor presses spaadomsmate
riale og jevnføre det med stillingen idag, vilde man faa megen
grund til at tale om menneskelige forutsigelsers skrøpelighet.
Vor berettigede avsky for tysk brutalitet har gjort os mindre
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
