Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Paasche: Et motsigelsens ord - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paasche.
sanktionere det som skedde. Ogsaa i England var der hjer
ter som krympet sig under dette sammenstøt mellem jus og
en dypere ret. I England findes heldigvis altid et mod,
som ikke tar hensyn seiv til flertalsnationalismen.
Professor Collin taler om «briternes, franskmændenes,
belgiernes, italienernes og amerikanernes kamp for store og
smaa nationers frihet og ret». Maatte de i den kamp ikke
glemme at la Irland, Elsass, de græske øer, Albanien, Persien
og store kolonilande faa bestemme over sin egen skjæbne!
Vi har al grund til at tale om tysk undertrykkelse ; men
vor retfærdighet er ikke skarpt seende, om vi tror, at enten
tens politik er uten brist og lyte. Det maa være tillått at
tro, at enkelte av de store og smaa nationer, som kjæmper
for sin ret, tillike av sine statsmænd er bestemt til at
kjæmpe for sin magt.
Krig er i sig seiv magt, ikke ret. Seiv ien kamp for
retten, er det i virkeligheten magten, som blir det avgjørende,
ikke retten.
Krig er da et temmelig tvilsomt middel til at skape ret.
Jeg er ræd for, at en fortsat verdenskrig ikke vil bringe os
retten nærmere end vi har den idag. Jeg er endog ræd for,
at et Tyskland, som endnu i en lang aarrække skal føle sig
som en Ismael mellem folkene, kunde bli mindre villig til at øve
ret end et Tyskland som slutter forlik imorgen. Med fortsat
krig turde der følge øket brutal samdrægtighet og øket mistro
og haardhet mot de fremmede nationaliteter indenfor det
tyske rikes grænser. At vilde tvinge en nation til at gjøre
ret, __ en ret som man til og med ikke altid øver seiv
er’i alle maater en fremgangslinje av tvilsom sikkerhet. I
dette tilfælde kan det i ethvert fald føre til, at den megen
tale om nøvendigheten av at «sikre» Tysklands grænser blir
tyngre at overvinde.
For mig staar det saa: vort haab om Tysklands vilje til
at øve ret mot franskmænd, polakker og danske bygger vi
tryggere paa Tyskland seiv end paa tvangen utenfra.
Herhjemme dømmer vi det tyske folk for sterkt efter
tyske statsmænds ord og gjerninger. De bestemmer landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
