Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren fra Firenze.
slik i otten at vi ikke kunde se ham tydelig. U. sier: Det
er sikkerlig den skurk som blev skyld i at jeg kastet bort 52
lire og 10 soldi igaar. De sier: Ja, vet I det, saa skjeld
ikke os ut for dette! U. sier: Jeg vet det ikke. Jeg kan
ikke vite hvem det er. Men nu gaar jeg straks til politi
mesteren. —Og han la i vei. Begravelses-væsenet som hadde
sat ut skamler for at sætte istand til bisættelsen, bar dem nu
hjem igjen uten at ha faat bruk for dem. Og Ugolotto
klaget for polimesteren, baade over det første og over det
andet tilfælde. Politimesteren skjønte imidlertid saken, og
begyndte at more sig («pigliar diletto») over det i sit stille
sind, og vendte sig til ham, sa: Min gode mand, har du
ingen anelse om hvem det er som gjør dig disse peik?
U. sier : Jeg har ingen forestilling om hvem det kan være.
Politimesteren sa : Ja, tænk nu vel efter. Og kan du ikke gi mig
noget spor, saa la mig stelle med saken ...» Saa heter det
tilslut i novellen at Ugolotto tænkte og tænkte, frem og til
bake de femten maaneder han endnu levet; han grundet slik
at han blev næsten tullet av det, staar det.
Løierne gaar altsaa her ut over en gammel mand. Man
har faat øie paa en medborgers svakhet, nemlig hans angst
for at dø. Det er nok: man utnytter den uten pardon til
sidste rest. Hvor er pieteten for oldingens hvite håar?
Dette interiør gir bedre end den før nævnte novelle det jeg
forstaar ved aanden i Firenze.
En tredje anekdote tar jeg fra novellisten Grazzini.
Den er endnu mer graverende for Florentiner-aanden, seiv
om forfølgelsen sker for hevns skyld ; og fantestykkets arran
gør er her endog stadens øverste, Lorenzo Magnifico. Selve
historien, som handler om en spilop, man gjør en fordruk
ken læge, er altsaa mindst et par mandsaldre senere end
Sacchetti’s noveller, og forfatteren er jo over hundrede aar
yngre (1503—83). Man vet ellers litet om ham. Han var
med og laget i Firenze en literær klub Accademia florentina
og tok som medlem der efter en fiskeart opnavnet II
Lasca, som er det han mest er kjendt under. Siden grun
det han det berømte og endnu eksisterende Accademia deila
Crusca, som jo har sat sig til opgave at vaake over det
italienske sprogs renhet. Han har skrevet komedier, digte
og noveller. Men det er disse sidste som er hans hoved-
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
