Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINJE.
1818—1918.
Vinje blev i sit liv noksaa ikle tilredt av skjæbnen; det
berodde for en del paa taapeligheten og grumheten i det
samfund han skulde baute sig frem i, men tildels ogsaa paa egen
skaper hos ham seiv, gode egenskaper og mindre gode. Han
hadde den ulykke at være en vittig mand, hvad der er
vanskjæbne i et samfund hvor bekymrethet er den brede
vei til anseelse; han hadde altfor godt hode til at ha menin
ger, var altfor sammensat til at være en karakter, var ikke skapt
hverken til høvding, dertil trodde han for litet, eller til undersaat,
dertil tænkte han for meget. Han hadde vanskelig for at fæste
rot, baade i hjembygden, hvor der var for litet muldjord til
hans vekst, og i byen, hvor jordbunden ikke passet ham;
han synes prædestineret til at bli jaget paa dør; hvad enten
han var skolelærer eller sjømand eller journalist eller fortåt
ter eller ølbrygger eller sakfører eller departementsmand,
saa endte det altid og meget snart med at han blev kastet
ut. De som var placert i samfundet, hundset ham, og
det var deres skam; Vinjes skam var det at han lot sig
hundse; han blev aldrig kvit husmandsfølelsen, den hadde
git ham et knæk i ryggen som han ikke helt forvandt, han
bøiet sig ofte, hvor man kunde ønske at han hadde rette!
sig, han kan ikke frikjendes for plebeijisk misundelse og
hevngierrighet; hvad vi altfor meget savner hos ham, er stolt
het. Bjørnson kunde bli rasende nåar maalfolket vilde
15 Samtiden 1918.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
