Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje er ved siden av Olav Thommessen den yp-
Gerhard Gran.
stille Vinje op som et ideal for folket. «Tror du det har
flydt høvdingeblod i Vinje? I de skjæve skranglede ben, det
uregelmæssige aasyn, den hængende figur er det ikke den
under- og fortryktes had og misundelse? » Bjørnson
kunde ha ret, forsaavidt som Dølen neppe egner sig til møn
ster for vore fuldkommenhetsbestræbelser, han gjorde da
heller aldrig krav paa at være noget slags mønster, men der
var mange ting hos Vinje som Bjørnson, der hadde den por
tion av dumhet som er nødvendig for et daadsmenneske,
ikke skjønte.
Vi har efter Vinjes død stundom set ham fremstillet som
en martyr; seiv vilde han sikkert ha frabedt sig denne vær
dighet, han hadde det ikke med at ta sig seiv høitidelig, hadde
vanskelig for at døie profeter og den slags: «Jeg har aldrig
kunnet faa ind i hodet mit folk som fuldt og fast kan tro
med sig seiv, at de er store mænd uden at le Dersom
folk en dag fandt paa at gjøre mig til noget stort, saa var
der ikke anden raad for mig end at gjøre ende paa mig for
ikke at gaa omkring med en slik byrde .»
Han var ikke «ædel» nok til at være martyr og var jo
desutenisitsjæleligeutstyringenlundeubevæbnetmotsinskjæbne
Bak alle hans bitre livserfaringer og alle stridende magter i
hans mangslungne sind sat hans kloke bondeøie gløgt og muntert,
vemodig og kynisk, aapent for retten og vrangen av livet,
med et blink av smil eller latter. Saa litet anlagt han var
for herosdyrkelse, saa hadde han dog en helt han ogsaa,
Tormod Kollbrunarskald, Tormod efter slaget ved Stiklestad,
der han staar saaret til døden og trækker pilen ut av sit
hjerte, ser paa den og sier de berømte ord: «Vel hefir konung
rinn alit oss, feitt er mér enn um hjartarætr.» Et muntert
ord midt i dødens grinende dødningefjæs, det er norsk
mener Vinje, telemarkisk, Tormod Kollbrunarskald er den
norskeste skikkelse i hele vor historie.
Han kaldte det tvisyn ironi og det blev hans red
ning, giennem det løftet han sig ut av virkelighetens jernklo,
det beskyttet ham mot enhver slags forlorenhet, frelste ham
fra forfølgelsesmani eller storhetsvanvid som ellers let kunde
blit hans lod, saa hardt livet var efter ham.
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
