Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Samtiden 1918.
Tyskland og Norden.
og Kielland, og en komponist som Grieg, mænd som fandt
værdige efterfølgere i de senere kunstnergenerationer: Garborg,
Hamsun, Chr. Sinding. Ogsaa den norske malerkunst
siden den blev grundlagt av Dahl, som i Norge endnu re
spektfuldt kaldes «professor Dahl», gjennemløpet en rik ut
vikling, og paa videnskapens omraade er det ved siden av
de matematiske og naturvidenskabelige studier især støttet
av nationalfølelsen den oldnorsk-folkloristiske forskning
som har blomstret ved Kristiania universitet.
I den første tid efter 1814 levde det norske folk væsent
lig for sig seiv. Bortset fra forbindelsen med Danmark hadde
nordmændene ikke længer nogen levende minder, som kunde
slaa bro mellem dem og de andre europæiske nationer. De stod i
handelssamkvem med dem, var deres leverandører eller kun
der, men ikke mer. De fælles historiske oplevelser mang]et.
Rigtignok gjorde man sig i skolen flid med at opfriske erin
dringen om den gammelnorske tid, men bokviden kan nu
engang ikke erstatte oplevelsen, den uavbrutt arbeidende og
uavbrutt nedarvede erindring i folkesjælen. Desuten var
den gamle høvding- og vikinghistorie litet skikket til at levere
den nøkkel som aapnet døren ind til fremtiden. Forutsæt
ningerne for politisk-historisk tænkning var altsaa ikke tilstede.
Overfor den europæiske historie, overfor de europæiske folks
skjæbner var nordmændene nu som før udeltagende tilskuere
i sin loge. De var aldrig med i handlingen, kampen, lidel
sen paa historiens scene. Av helt forskjellige grunde formet
de to skandinaviske nabofolks kulturskjæbne sig paa lignende
maate i det 19. aarhundrede. I Sverige var der en tilstand
av kvietisme, i Norge derimot et intenst nyrydningsarbeide
som tok alle kræfter i sin tjeneste, som bevirket at de store
politiske, aandelige og sociale begivenheter ute i Europa bare
naadde til Norden som svake, avdæmpede bølger. De poli
tiske revolutioner, den europæiske aands gjennemarbeidelse
ved den klassiske tyske filosofi og alt som dermed stod i
sammenhæng: romantikken, den nye historiske forskning, den
nye naturvidenskap vandt de skandinaviske folk ikke del
i gjennem medarbeiderskap, alt dette blev mottat fikst Og fær
dig. Ja seiv de sociale spørsmaal fattet de nordiske lande
sent, efteråt deres industrialisering var langt fremskreden, og
saaledes fandt de ogsaa paa dette omraade problemstillingen
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
