Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221 Albert Dresdner.
av de politiske fænomener ute i Europa findes der intet side
stykke, og derforheller ingen holdepunkter for forstaaelsen. Gan
ske bortset fra at man i Norge ikke kjender konfessionelie og
religiøse motsætninger som i Tyskland og Frankrike, at na
tionalitetsproblemer som dem i Tyskland, Østerrike-Ungarn
og Rusland er ukjendt, og at de militære opgaver og indretninger
spiller en forsvindende rolle, bortset fra alt dette findes der heller
ikke noget virkelig konservativt parti, som ifølge sin historiske og
sociale stilling har tat det bestaaende i sin varetægt, og som
ser en opgave i at regulere den politiske utviklings tempo.
Ja, benævnelsen «konservativ» er for de fleste nordmænd
næsten ensbetydende med et skjeldsord. Det norske folk
hylder for den alt overveiende dels vedkommeride radikale
anskuelser, og disse falder godt i traad med den rationalisme,
som er eiendommelig for norsk tænkning. Denne paastand
kan synes underlig for den som bare kjender Norge fra lit
teraturen, da den norske digtning især aabenbarer fantasi,
lyrik og psykologisk interesse for mennesker. Likevel er det
slik, rationalismen i norsk tænkning er en kjendsgjerning; tar
man ikke dette i betragtning, vil man ikke kunne forståa
folket, og mange tyske illusioner med hensyn til Norge har sin
grund i at man har overset dette. Resultatet herav var at nord
mændene paa en mekanisk-rationalistisk maate tilrettela
for sig de politiske og kulturelle forhold hos de andre euro
pæiske folk, som de ogsaa ellers stod fremmed overfor. De
trodde at maatte se sin politiske slegt i vesterlandenes saa
kaldte demokratier, men glemte at England har en helt igien
nem aristokratisk statsbygning, og at Frankrike og de For
enede Stater styres plutokratisk. Men intet folk hadde nord
mændene saa vanskelig for at forståa som det tyske; med
sine mange og mangedelte stater, sine stammer, stænder, par
tier, religiøse bekjendelser, sociale interesser og leveformer, i
sin ’ historiske bundethet med hensyn til organisationer og
problemer var det tyske folk dypt forskjellig fra alt nord
mændene kjendte hjemmefra, og det spottet ethvert forsøk
paa at omfattes av en mekanisk og rationalistisk opfatning.
Man kjendte og vurderte rigtignok tysk videnskap, delvis og
saa tysk litteratur og kunst, man lærte sig ogsaa i de senere
aar i stigende grad at sætte pris paa tysk teknik, industri og
handel men Tyskland var og blev nu engang et «reakti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
