Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden. 99^
statsunderstøttelse opholder sig nogen maaneder eller et aar i
Paris eller Berlin. De færdes mest i kunstner- og bohem
kredse, de mangler interesse og ofte vel ogsaa forutsætninger
for at kunne trænge ind i et fremmed folkelivs organisme,
men sender isteden hjem teaterkroniker og pikante og
underholdende føljetoner, hvori en æstetisk betragtningsmaate
er ensidig fremherskende, og som ihvertfald gir et halvt eller
skjævt billede. Det kunde altsaa ikke overraske, at man i
Norge ved krigsutbruddet møtte denne forfærdede bebreidelse :
Hvorledes kan Østerrike-Ungarn med vold ville ødelægge det
stakkars Serbien! At Serbien gjennem lang tid hadde strævet for
at sprænge det østerriksk-ungarske monarki, at dette ved krigsut
bruddet uttrykkelig hadde forpligtet sig til ikke at forlange territo
riale utvidelser paa Serbiens bekostning, det kjendte man ikke til
eller det forstod man ikke. Overhovedet er en statsdannelse
som Donau-monarkiet efter sin oprindelse og natur temmelig
uforstaaelig for gjennemsnitsnordmanden. Men ogsaa i vur
deringen av de andre europæiske folk er en eiendommelig
übehjælpelighet i norsk politisk tænkning merkbar.
Norge, hvor kjernen av folket er den frie bondestand,
er et gjennem demokratisk land, og nordmændene kunde
siet ikke gi sig nogen anden forfatning end en rent demo
kratisk. Denne demokratiske forfatning fortjener helt igjen
nem agtelse og anerkjendelse som et tro politisk speilbillede
av landets sociale forhold. Nationen hadde god grund til at
være tilfreds med og desuten stolt av, at det norske demo
krati hadde evnet forme noget, som hadde saa dype røtter
i förtiden, og som var saa eiendommelig og stedegent. For
underlig nok har nordmændene altid været tilbøielig til væ
sentlig at betragte og beundre sit demokrati fra den teoretiske
side, og idet de oversaa væsensforskjellen mellem deres eget
organisk fremvoksede demokrati og de andre europæiske
folks, som skyldtes fortidens voldsomme revolutioner, kom
de til at anse demokratiet som eneste sande og saliggjørende
statsform, og til at føle sig forpligtet til mere eller mindre at
indrette sine politiske domme herefter. Selvfølgelig la dette
evnen til at forståa de europæiske folk efter deres individu
alitet og til at dømme dem retfærdig alvorlige hindringer
iveien, og disse hindringer fik virke saa meget sterkere, som
det politiske liv i Norge er særdeles udifferentieret. Til mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
