Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
dannelsesarbeidets omraade har tat flere vigtige forholdsreg
ler, som er skikket til yderligere at løsne forbindelsen med det
øvrige Europa.
F. eks. ved opgivelsen av den humanistiske dannelse. Vi kan
her helt se bort fra dens værdi i og for sig; det er tilstræk
kelig at nævne, at spørsmaalet om dens bevarelse maa be
svares væsentlig anderledes for Norges og det øvrige Nor
dens vedkommende end for de store kulturlandes. Om
et av disse opgir eller indskrænker den humanistiske
dannelse, vil det likevel ha saa mange baand som binder det
til den fælles europæiske kulturbevissthet og historie; men
for nordmændene var den klassiske dannelse det eneste baand
som bandt dem til Europas moderkultur, til det første end
nu virkende opsving av europæisk aand. Mens i Sverige den
klassiske dannelse endnu er et vistnok indskrænket, men like
vel betydningsfuldt element i skolerne, har man i Norge helt
opgit græsken og bare undt latinen en liten plads ved nogen
faa skoler. Nordmændene forsvarer dette med, at de er nødt
til at lære tre moderne •kultursprog: tysk, engelsk og fransk,
og derfor ikke har nogen tid tilovers for de gamle sprog.
Men denne begrundelse strækker ikke til. Ti for det første
er den humanistiske undervisning uimotsigelig av den største
betydning for elevernes indførelse i sprogstudiets metode, og
en dygtig elev vil paa dette grundlag ikke ha vanskelig for
paa egen haand at tilegne sig et sprog med saa enkel gra
matisk bygning som det engelske. Men dernæst rummer den
antikke kultur værdier, som burde være av betydning for norsk
aandsliv, og som der vanskelig kan skaffes erstatning for paa an
den maate. Den norske rationalisme begik her den typiske
feil at sætte det haandgripelig nyttige over det, som har værdi
for opdragelse og dannelse.
Men skjønt nordmændene har sagt de gamle sprog far
vel, fordi de ikke længer hadde rum for dem, har de likevel
fundet plads for et sprog til i sin skole : landsmaalet nemlig.
Mens Sverige har bevaret sit gamle sprog, fortrængtes i
dansketiden det gamle norske maal som officielt sprog av
dansken, eller som den i vore dage kaldes «riksmaalet».
Ibsen holdt sig helt indenfor riksmaalets grænser, mens
Bjørnson som var ham overlegen i sprogskapende evne,
og som i det hele tat stod folket nærmere beriket og del-
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
