Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
vis omdannet riksmaalet ved at opta stof fra dialekterne.
Dermed vandt sproget ikke bare i friskhet og kraft, men det
fik fremforalt selvstændig præg og national karakter. Av det
danske sprog opstod der et norsk. Og denne utvikling skred
hurtig frem, forskjellen paa dansk og norsk blev stadig frem
met ved grammatiske forandringer, ved förnyelse og berikelse
av ordforraadet og ved større selvstændighet i uttalen. Nu er
forskjellen blit saa stor, at en norsk dame nylig offentlig erklærte,
at hun under et ophold i Kjøbenhavn hadde været nødt til
at ty til tysk for at giøre sig forstaaelig. Men endnu er alt
flytende, og man kan godt si at enhver porsk forfatter med
originalt talent skriver sit eget norsk. Dette gjælder i ethvert
fald skjønlitteraturen; videnskapsmændene er i det mindste
for endel mere konservative i sin sprogbruk1.
Men ved siden herav har man ogsaa den bevægelse, som
blev reist av Ivar Aasen og som gaar ut paa at opgi riks
maalet og erstatte det med et folkemaal landsmaalet.
Det er bygget op over de norske dialekter, og der er i de
sidste aartier nedlagt et stort arbeide paa dets utvikling.
Til at begynde med blev ikke landsmaalet tat synderlig
alvorlig, men bønderne grep det og giorde det til en stands
og æressak, og da venstrepartiet som har sin bedste støtte
i bønderne tok maalsaken op paa sit program, blev sprog
striden politisk. Trods forbitret motstand fra de dannede
klasser som blev støttet av selve Bjørnstjerne Bjørnson
har landsmaalet under utnyttelse av de politiske kon
junkturer gaat fra seier til seier. Det er nu obligatorisk fag
i gymnasiet, og der forlanges skriftlig prøve i det til artium.
Det er ogsaa lærefag ved Universitetet. Der findes en lands
maalspresse og et landsmaalsteater, og det har trængt ind
i kirken. Om og i hvilken utstrækning landsmaalet evner
at bli videnskapens sprog, er det foreløbig umulig at ha
nogen mening. En begyndelse er i ethvert fald gjort,
derved at selve landsmaalsstudiet som regel drives paa dette
sprog. Men hvilken mening man end kan ha om denne
merkelige sprogskapning, saa meget er sikkert, den kan
1 Denne rivende utvikling har medført et fuldstændig anarki i norsk
retskrivning. Man har f. eks. disse tre former ved siden av hinanden: æble,
æple, eple.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
