Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
stilling nødvendiggjor at landet opretholder en virkelig nøi
tralitet.
Ogsaa i Norge maatte man regne med den russiske fare,
ja den var forsaavidt mer truende for Norge end for Sverige
som Narvik var Ruslands egentlige maal. Men overfor dette
spørsmaal har nordmændene altid spillet strudsen. Skyldtes
dette en slåp politisk naivitet, en tro paa at Rusland nok
vilde gjøre holdt ved Skandinaviens grænse. Eller var det
fordi Nordland det maal som Rusland kunde ta sigte paa
ligger saa langt væk fra det øvrige Norge. Man maa
huske paa at Norge strækker sig over mer en tolv bredde
grader, og at reisen fra landets hovedstad til Tromsø i bedste
fald tar like saa lang tid som reisen til Rom. De eiendom
melige nordlandske forhold ligger utenfor de fleste nordmænds
synskreds, Nordland er stedbarnet, daarlig forstaat og litet
kjendt, et endnu uoplukket rike. Nordlændingerne føler sig
ogsaa seiv tilsidesat, og man har hørt beboerne deroppe, som har
livlig forbindelse med Rusland, uttale sine tvil om landsdelen
ikke vilde leve likesaa godt eller kanske endnu bedre under
russisk herredømme. Nu har rigtignok mange av landets
mest klartseende mænd giennem flere aar indtrængende giort
opmerksom paa den russiske fare og saaledes bidrat til at
vække den politiske samvittighet. Men det har ikke hjulpet
stort, og i ethvert fald blev ikke hensynet til Rusland det
avgjørende for hvordan landet stillet sig; dets holdning be
stemtes av, at det nu som før hadde alle sine interesser og
sympatier vendt mot vest. Handelssamkvemmet med Eng
land var gammelt, livlig og av den største betydning, og det
var like til den sidste tid vigtigere end forbindelsen med
Tyskland. Som sjøfarende nation føler nordmændene sig i
slegt med engelskmændene, som dem har de et sterkt krav
paa individuel frihet. Der mangler overhodet ikke berörings
punkter mellem de to folkekarakterer, og den engelske ind
flydelse har fra gammel tid været et kraftig islæt i norsk
aandsliv. Man kan i det hele tat si at av de store kultur
folk er der intet nordmændene kjender og forstaar saa godt
som det engelske. De har en übegrænset respekt for engelsk
mændenes dygtighet, men det som til syvende og sidst har
bestemt deres holdning er likevel at de helt ser sig henvist til
at leve paa Englands velvilje nåar det giælder landets for-
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
