Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
syning med levnetsmidler og raastoffer. Ved krigsutbruddet
opstod der en panikagtig frygt for hungersnød, og man følte
sig fuldkommen avhængig av England.
Norges stilling overfor England var dengang rigtignok
ikke saa haabløs, som den til en begyndelse kunde se ut.
Ved at spærre den skandinaviske landbro mellem England
og Rusland, ved at trække en større del av sin handelsflaate
tilbake og ved andre forholdsregler ogsaa eide Norge midler
som ingenlunde hadde været virkningsløse om de var brukt
med kraft og til rette tid. Des mer uavhængig landets stil
ling var overfor England, des sikrere kunde man være paa
ogsaa at ha ydelser og indrømmelser tilovers for Tyskland, og
derigjennem paa at faa betydning for og opnaa noget hos
dette land. Det er al grund til at tro at Norge ved en do
ut des-politik hadde været istand til at holde begge de krig
førende partier paa avstand, at gjøre sig begge parter for
bundne og at bevare en selvstændig stilling mellem dem.
Det er sandt : denne kurs var vanskelig ; den krævde erfaring,
behændighet, takt, og fremfor alt var et intimt politisk sam
arbeide med Sverige en nødvendig forutsætning for den.
Samlet vilde de to skandinaviske stater ha været en faktor,
som England av mere end en grund hadde maattet regne al
vorlig med. Nordmændene kjendte imidlertid uovervindelig
mistro mot sin østlige nabo og den blev kanske ogsaa
gjengjældt; desuten var de rædfor at bli trykket ind i en «akti
vistisk» politik og for at bli brukt som förspänd for svenske in
teresser. Under disse omstændigheter kastet den indflydelses
rike norske rederstand sit tungtveiende lod i den anden vegt
skaal. Rederne visste av gammel erfaring, at krigstiden er
«gode tider», de ventet sig store ting forutsat at forholdet
til England var i orden. Og det var det ingen som tvilte
paa, at Englands herredømme til sjøs var urokkelig! Desuten
var jo den numeriske overvegt übetinget paa ententens side.
Om de tyske hjælpemidlers mægtighet og dybde hadde man
et utilstrækkelig begrep, Østerrike-Ungarn gjaldt efter de en
gelske fremstillinger for et levende lik kortsagt man reg
net med Tysklands sikre og snarlige nederlag og herefter
indrettet man sig ved alle nøitralitetsforanstaltninger. Altsaa
var man stadig eftergivende overfor England, man la ikke
skjul paa sin frygt og dermed var spillet tapt.
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
