Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litt om den franske soldat under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt om den franske soldat under krigen.
4 krigsaar har der været plads for de mest forskjelligartede
utslag av menneskelig handlekraft.
Man har ikke kjæmpet med den samme intensitet og hel
lerikke paa samme maate i alle avsnit av fronten, og det er
tilstrækkelig til atjgforklare forskjelligheter idetmindste for
bigaaende hos tropperne. Soldaterne fra retrætten og de
fra Marne, de fra Souchez og fra Notre-Dame de Lorrette,
de fra offensiven i Champagne i 1915, fra Verdun i 1916, fra
Chemin des Dames i 1917, og de som nu staar imot det tyske
fremstøt, har en forskjellig forestilling om krigen, fordi den
foregaar paa forskjellig vis. Nogen kjender til hvad andre
ikke vet.
Skjønt troppeforskyvningerne har været hyppige paa fron
ten, og de fleste regimenter har været i mange avsnit, er det
utænkelig at en infanterisoldat eller en tropsofficer kan ha
været med i alle de store træfninger som kombattant. Det
vilde forutsætte at han aldrig var blit saaret, aldrig hadde
været syk, aldrig for en tid var blit forflyttet til tjeneste bak
fronten. Ikke alle regimenter har desuten deltat i alle an
grep, og alle kan derfor ikke ha erfaring fra en række træf
ninger av mindre betydning, men som var fulde av tragisk
rædsel: retrætten ved Morhange, Dixmude, Argonnerkam
pene eller Epargeskampene. Ingen soldat kan paastaa at han
i sig har samlet hele erfaringen fra krigen, likesaalitt som en
enkelt studie kan lære alle soldattyper at kjende.
Slaget er ikke altid ens, og soldatens sind svinger der
etter, enten det nu dreier sig om angrepskolonnernes op
marsj under den brændende Marne-sol, om den haardnak
kede motstand under snestormene foran Douaumont, om an
grepet i det hvite støv i Champagne, eller om at stampe i
den blodige, islagte søle i Argonne. I alle disse tilfælde re
agerer soldaterne forskjellig; det lykkes nogen at finde noget
muntert i situationen, hvor andre bare ser bedrøvelighet og
jammer.
Og da den franske armé nu er Frankrike i vaaben, da
hele nationen har reist sig til forsvar for sin eksistens og sin
civilisation, saa forstaar man nok de forandringer i tænke
sættet som dette medfører. Vor armé er ikke en trop leie
soldater som slaas modig endog for en sak som er dem like
gyldig; den er hellerikke en fremmed flok i det land hvis
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
