Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Bauge: Skimter vi et mene tekel over stemmeretsdemokratiet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skimter vi et mene tekel over stemmeretsdemokratiet?
til konger, fordi de var folkets ypperste mænd. Men Reha
beam blev konge, fordi han var Davids ætling, altsaa ifølge
træghetens lov, og det som for David bare var magt midl e r,
hans rigdom og hans soldater, mens fundamentet var hans
personlige kvalifikationer, det blev for Rehabeam til magt
fundament i mangel av noget bedre.
Og slik har træghetsloven altid gjort sig gjældende. Vor
kamp gjennem aarhundreder for at fundamentere samfunds
magten saaledes at magten blir rettens vern, er karakteristisk
ikke bare derved at magtfundamentet har forskjøvet sig i en
bestemt retning, nemlig mot demokrati, hos det ene folk efter
det andet og for hver gang mere og mere fuldstændig, men
ogsaa derved at fundamentet altid har været det til enhver
tid gjældende sterkeste magtmiddel. Den franske revolu
tion, som var hele folkets reisning mot adelsvældet, kunde
ha endt med at ophæve baade sverdet og pengene som funda
ment og grunde statsmagten paa den almindelige stemmeret
den hadde i sig tendensen til det men træghetens lov
gjorde sin virkning, og den franske stat blev under Napoleon
mere end nogensinde en militærstat, dog forsaavidt forskjellig
fra Bourbonnernes som dens overhoved ogsaa bares oppe
av folkets begeistring, saalænge de franske vaaben hadde held
med sig. Efter «de hundrede dage» faldt saa alt tilbake i
de gamle folder igjen, men rigtignok kun tilsyneladende og
foreløbig, fordi pengemagten allerede hadde skilt sig ut fra
det gamle feudalvæsen og snart gjorde sig gjældende med
selvstændig styrke. Med pengemagten og bourgeoisiet kom
saa stemmeretten, men ikke som fundament, indskrænket
som den var og forbeholdt mændene av de besiddende klasser.
Den blev kun et middel i utøvelsen av den magt som i virke
ligheten var fundert paa eiendommen. Men likesom adelen
efterhvert kom til at maatte dele pengemagten med borgerne
og derved tilslut kom til at ligge under i kampen om stats
magten, saa blev stemmeretten bourgeoisiets achilleshæl. Ti
med den indskrænkede stemmeret maatte kampen komme
for den almindelige, d. v. s. fra at være middel for nogen
faa, hvis magt var fundert paa eiendommen, blev stemme
retten fundament for hele statsmagten. Og med like stemmeret
for alle voksne mænd og kvinder er veien fri for proletariatet.
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
