Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
del. Denne verdens- og livsanskuelse maa filosofien til enhver
tid bygge paa de enkelte videnskapers anerkjendte resultater.
Den er saa at si det opgiør, som menneskeaanden fra tid til
anden foretar over den videnskabelige status. Og i dette op
giør maa ogsaa indgaa en faktor, som egentlig ligger hinsides
erfaringsvidenskaperne, nemlig de idealer, som gjør sig gjæl
dende i den menneskelige bevissthet og skaper etik og æste
tik, de normer, som ikke vil nøie sig med at konstatere,
hvad der er, men ogsaa foreskrive, hvad der skal være. Filo
sofien maa regne med det hele menneske, ikke bare med
det teoretiske, men ogsaa med det kunstneriske og praktisk
skapende, og i filosofien findes just det punkt, hvor den er
kjendende, teoretiske fornuft slaar om til at bli praktisk for
nuft, etik.
Menneskets skapende frembringelseskraft, hvadenten den
nu virker paa det kunstneriske eller det etiske omraade, er
en uomtvistelig virkelighetsfaktor, hvis betydning gierne
undervurderes og sættes i skyggen i de tider, da erfarings
videnskaperne gjør krav paa at monopolisere al videnskap
for sig. Filosofien er imidlertid i dypeste forstand en vurde
ring og maa derfor altid fra erkjendelseslære stige op til
æstetik og etik. Den maa søke at finde de høieste og sidste
synspunkter ikke bare for erkjendelsen av det, som er, men
ogsaa for vurderingen av det som tilstræbes, det, som skal
eller bør være. Derfor er det filosofiens opgave at vedlike
holde en levende forbindelse mellem den videnskabelige forsk
ning og menneskehetens idealebevissthet, som er kulturens
bankende hjerte. En filosofisk renæssanse skulde derfor
tillike bety en intimere vekselvirkning mellem det erkjendende,
teoretiske menneske paa den ene side og det handlende eller
skapende paa den anden, en styrkelse av menneskehetens
ideale, kunstneriske eller etiske impulser.
Der er en filosofisk disciplin, som jeg hittil ikke har
iævnt, og som mange vil gjøre til den centrale i filosofien,
lemlig psykologien. Men det er klart, at da baade erkjen
lelseslære, æstetik og etik undersøker sjælelige funktioner,
tan de ikke dyrkes uten indgaaende kjendskap tii psykolo
gen. Imidlertid adskiller psykologien sig fra de ovennævnte r
pecifikt filosofiske discipliner derved, at den har karakteren
iv en erfaringsvidenskap, mens de ovénnævnte discipliner i
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
