Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
överveiende grad er vurderingsvidenskaper. Ti ikke bare
æstetik og etik, men ogsaa erkjendelseslære foretar vurderinger,
nåar den bedømmer værdien av vore erkjendelsesevner og
logiske normer som midler til at opnaa en gyldig viden.
Betænker man, at de funktioner, som filosofien undersøker,
er sjælelige eller aandelige, vil man kunne definere filosofien
som videnskapen om sjæl og aand. Og man maa da fortrins
vis betragte den som en videnskap om aanden, idet vi ved
aand forstaar de høiere sjælefunktioner, tænkning, følelse og
vilje og deres idealer: det sande, skjønne og gode. Som vi
denskap om aanden adskiller filosofien sig fra de saakaldte
«aandsvidenskaper»: historie, filologi, religionsvidenskap,
jurisprudens etc, idet disse ikke saaledes som filosofien
direkte undersøker aanden, men kun densobjektive frem
bringelser. Er man nu yderligere av den mening, at det
ogsaa tilligger filosofien at opgiøre sig en verdensanskuelse,
vil man hertil kunne føie, at filosofien tillike er universal
videnskap, en videnskap om hele den kjendte tilværelse,
som betragter aanden paa den ene side, og verden paa den
anden i gjensidig belysning. Aandens væsen er enhet, og vi
oplever den som bevissthetens enhet. Verden derimot op
lever vi som mangfoldighet. Enhet og sammenhæng i ver
dens mangfoldighet kan derfor kun tilveiebringes ved de
sammenfattende synspunkter, som stammer fra aanden. At
c*iøre verden forstaaelig for aanden er at sammenfatte dens
mangfoldighet i overensstemmelse med aandens enhet.
Vi har just gjennemlevet en tidsperiode, som vi med
fuld ret kan kalde ulilosofisk, fordi forstaaelsen for filoso
fiens almenvidenskabelige sammenfattende opgave har været
overordentlig liten. Og nutidens videnskap staar fremdeles
hovedsagelig i specialismens tegn, skjønt filosofien er vaaknet
lii nyt liv og har frembragt nye livskraftige skud. Der er
akke bare videnskaperne, som avsondrer sig fra hverandre.
Det er ogsaa deres grener og kvister. Man synes tilbøielig til
at se mesterskapet i en samling, en koncentration av den største
kraft paa det mindste punkt. Og det er ikke langt fra, at
man ogsaa i forskningen gienfmder det i fabrikvirksomheten
giældende princip, at hver enkelt kun kan forfærdige en
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
