Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
ganske liten del f. eks. satsen paa en iyrstik rigtig
godt. Ingen vil negte, at specialvidenskaperne maa dyrke
en viss ensidighet for at opnaa værdifulde resultater. Det
er ganske i sin orden, at videnskapsmændene bygger gjærder
om sine fag for uforstyrret at dyrke det felt, de har valgt
sig. Uten denne arbeidsdeling vilde videnskapen ikke være
kommet langt. Men denne videnskabelige specialisering maa
linde sin motvegt ien organiserende enhetsstræben. De enkelte
videnskaper maa gjennem sin sammenhæng med filosofien føle
sig som relativt selvstændige organer i et levende og voksende
legeme ellers vil de falde fra hinanden og tape bevisstheten om
sin enhet.
Fastholder vi sammenligningen med en fabrik, maa vi
huske paa, at hvor specialisert fabrikvirksomheten end kan
være, saa sørger dog ledeisen altid for enhet, for sam
menføining av deiene til et hele. En fabrik mangler ikke
ledende tænkning. Den har en slags principlære og repræ
sentanter for den. Men i den moderne videnskap har mange
langt mindre forstaaelse for betydningen av en videnskabelig
principlære og enhetsstræben. Man har bebreidet fabrikkerne,
at de forbruker menneskekraft til enkeltydelser, som ikke
staar paa høide med denne menneskekrafts værdi og nivåa.
Men det er ikke frit for, at det lærde specialistvæsen paa
lignende maate kan støte an mot kravet om et passende for
hold mellem evne og ydelse. Mangen lærd arbeider driver
et flisespikkeri, som levende minder om den detaljerte speciali
sering av en fabriks opgave, og han har ofte likesaa liten
sans som fabrikarbeideren for sammenhængen mellem sit
produkt og det hele.
I denne specialismens tidsalder har filosofien ikke staat
høit som nniversalvidenskap. Mens den i første halvdel av
forrige aarhundrede blev kaldt videnskapernes dronning,
mistet den senere mere og mere mod og kraft til at binde
an med de store opgaver. Hvad der i denne tid i høi grad
har bidrat til at holde filosofien oppe, er den omstændighet>
at den omfatter en erfaringsdisciplin som psykologien, som
kunde dyrkes som en specialvidenskap. Filosofien fulgte
strømmen og blev seiv specialistisk. Gustav Th. Frechner
kom skjønt han som filosof hører til de mest spekulative
allikevel i skuddet, fordi han anviste filosofien en dyrk-
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
