Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
lektik med et skyggernes rike, hvor filosofen i kraft av dén
dialektiske metodes tryllestav fremmaner skygger d. v. s. ab
strakte begreper i endeløs rækkefølge. Ti løsrevet fra livet
og virkeligheten blir de abstrakte begreper kun skygger.
Men for denne svakhet har filosoferne i de sidste aartier
maattet lide langt mere, end de fortjener. Man har kaldt
dem unyttige begrepsdigtere, skematiserende skolastikere og
dialektikere og anvist dem pläds i kulturlivets skammekrok.
Men man har som oftest glemt, at vi alle har vore dyders
feil, d. v. s. at alle dyder, alle betydningsfulde og værdi
fulde evner gjennem ensidig overdrivelse kan virke til skade
istedenfor til gavn. Likesom der er feil, som er eiendomme
lige for den filosofiske mennesketype, saaledes er der ogsaa
feil, som er eiendommelige for den kunstneriske, den religi
øse, den praktiske mennesketype, feil, som just beror paa
ensidig overdrivelse av de egenskaper, hvori disse menneske
typer har sin styrke. Er livsfremmed tankespind, uvirkelige
begrepskonstruktioner feil, saa er det ikke mindre en feil at
nøie sig med de nøkne løsrevne kjendsgjerninger og ople
velser og avholde sig fra enhver tænkning, som kan vise
deres indre sammenhæng.
Krfaringsdyrkerens, positivistens og impressionistens feil
er den motsatte av filosofens. Han skyr tænkningen og
stirrer sig tankeblind paa den umiddelbare erfaring. I sin
iver for at komme det givne sanseindtryk, den umiddelbare
oplevelse saa nær som mulig, erklærer han tænkningen for
avsat og vil indskrænke al videnskap til en blot og bar be
skrivelse av det givne. Som oftest glemmer han, at endog
en slik beskrivelse er umulig uten tænkning og de forutsæt
ninger, hvormed al tænkning uadskillelig er forbundet. Kant
har for alle tider paavist erfaringens uløselige sammenhæng
med tænkningen. Hvor den «rene», tankesky erfarings ideal
fører hen, kan man paa en drastisk maate anskueliggjøre sig
ved hjælp av historien om den buddhistiske helgen Bodhi
dharma, om hvem det fortælles, at han sad med korslagte
ben i ni aar og stirret paa en mur. Naar man nøier sig
med den blotte stirren uten at gjøre sig nogen tanker om
det, man stirrer paa, da ophører al tale om virkelig erkjen
delse. Det gjør da ingen større forskjel, enten vi har at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
