Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
gjøre med en Bodhidharma, som stirrer paa muren, eller
med en ko, som stirrer paa en rødmalet væg.
Men det er ikke bare den ydre sanselige erfaring, som
trænger tænkningens avklaring. Det er ogsaa, som jeg alle
rede bar gjort opmerksom paa, de indre drivende impulser
saavel i enkeltsjælen, som i folkesjælen og i menneskeheten,
betragtet som et sjælelig hele. Vi maa erindre, at menne
skenes moralske og aandelige følelsesliv kan vokse hurtigere,
end tænkningen kan følge det med sin tolkning, og der op
staar da en übestemt trang eller impuls; som kun daarlig
forstaar sig seiv. Dette er særlig tilfælde, hvor følelserne er
av mere usedvanlig art og fremkalder usedvanlige oplevelser,
som f. eks. ved religiøse vækkelser. Den virkelige betydning
av disse følselser er hos den store mængde tilsløret for tænk
ningen, saa længe denne ikke har utviklet tilstrækkelig finhet
til at tolke dem. Der er i det hele altid i menneskenes
sjælsliv en forskjel mellem det, som er tilstede i sjælen i form
av en umiddelbar, übestemt følelse eller utolket erfaring, og
det, som tillike er tilstede for sjælen i form av tanke, som
sjælen behersker og kan meddele til andre. Denne forskjel
kan vi ogsaa karakterisere som en forskjel mellem det, som
vi umiddelbart føler og erfarer paa den ene side, og det,
som vi ikke blot føler, men ogsaa forstaar paa den anden
side. I første tilfælde er vistnok følelsen tilstede, men kun
som en übestemt trang, en uforstaat impuls. I sidste tilfælde
er ogsaa følelsen tilstede; men tænkningen har nu begyndt
at tolke dens mening. Naar denne tænkningens tolkning har
naadd en viss grad av sammenhæng, kan den abstraheres
fra den umiddelbare følelse eller erfaring, og den blir da en
teori. Slike teorier kan ikke bare være filosofiske og viden
skabelige, men ogsaa religiøse og teologiske: i form av tros
sætninger.
Denne forskjel mellem de umiddelbare aandsimpulser
og deres tolkning ved tænkningen faar speciel betydning,
naar vi betragter et folks, en races eller en tidsalders liv.
Ti de forskjellige tidsaldre, racer og folkeslag karakteriseres
just ved aandsimpulser, som efterhaanden lever sig ut gien
nem dem, og det er intet paafund at tale om «tidsaand»
eller «folkeaand». Saaledes taler vi om middelalderens
aand, om reformationens og renæssansens aand, om natur-
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
