Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
forskningens aand, om den russiske eller den norske folke
aand. En tid eller et folk maa vokse for at forståa sig selvr
likesom det enkelte menneske maa gjøre det, og detjfrem
gaar av historien, at tidens eller folkets ledende mænd kan
gjøre mange feiltrin, fordi de ikke opfatter og forstaar de
impulser, som vil arbeide sig frem. De umiddelbare længsler
eller følelser, som opstaar i en tidsalder eller hos et folk,
trænger tænkere, som kan holde skridt med dem og tolke
dem. Ellers kan de komme til at virke blindt og derved
tilføie skjæbnesvangre konsekvenser.
Et av de sterkeste gjennembrud av en ny aandsimpuls
skedde vel ved den franske revolution i slutten av det attende
aarhundrede. Det var, som om menneskeheten begyndte at
bli sig sin egen styrke bevisst. Den vaaknet til frihet og an
svar. Men hvorfor førte denne opvaaknen til saa mange
skjæbnesvangre utskeielser? Fordi de mænd, som ledet den
nye bevægelse, ikke stod paa høide med den følelse eller
impuls, som var bevægelsens drivende kraft. Disse ledere
var tidens politiske teoretikere, discipler av Voltaire og Rous
seau. Og vor tids dyperegaaende tænkning har vist, at den
tids politiske teorier var beheftet med alvorlige feil. Men al
likevel blev det som Renan fremhæver disse politiske
teoretikere, som førte an og «forsætlig førte den store revo
lution igjennem i tillid til sine systemer». Vi har her et
mindeværdig historisk eksempel paa, hvad det kan føre til,
at en i sig seiv sund og naturlig impuls, som er altfor uklar
og gjærende til at forståa sig seiv, tolkes ved hjælp av urig
tige teorier.
Allerede et slikt eksempel bør kanske klargjøre betyd
ningen av, at en klar og fint nuancert tænkning dyrkes i et
folks saavelsom i menneskehetens kulturliv. Det har mere at
bety, end man kanske til en begyndelse giør sig klart, at de
impulser, som bryter igjennem i historien, forefinder en
tænkning, som staar paa høide med dem. Og skjønt den
filosofiske tænkning vistnok maa gaa i seiv for at bli sig sin
universelle natur klart bevisst, maa den dog ogsaa paa sin
side vedlikeholde den intimeste berøring med livet i folket
eller med tiden for at kunne tolke det rigtig.
At der i et folk kan findes noget dypt og
som vil arbeide sig frem, det føler vi, uten at vi har nogen
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
