Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - V. Fredrik Paasche: Bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bemerkninger.
Der klages over mangel paa politisk interesse, ikke mindst
fra ungdommens side. Men det er mulig, at ungdommen til
en viss grad er i sin gode ret, i det mindste overfor den
aktuelle situation. Valgkampen mellem høire og venstre er
ihvertfald ikke meget indbydende. De lange avisartikler med
de søkte overskrifter, med den indholdsløse ilterhet, med de
kløgtige fortolkninger av motpartens ord vi kjender hele
registret! Ofte er det en strid om meninger, mere end om
idéer, stundom en strid om døde slagord. I en slik situation
vil ungdommen let finde, at der er nogel übehagelig anstrengt
ved valgkampen, at de virkelige skillemerker ikke er helte
laderne værd. Den vil først og fremst ønske, at de valgte
maa være personligheter, hvis ærlighet og dygtighet man
kan stole paa, den vil ikke bekymre sig saa meget om
partinavnene.
Til den likegyldighet, som kanske findes, bidrager det
sikkert, at vi staar midt oppe i et europæisk tidsskifte. Gamle
partiskapende kræfter som nationalismen (og andre) har faat
et litet spørsmaalstegn ved sig. Og vi har i denne krig set
saa meget av ordr e n s ødelæggende magt, at vi har fattet
skepsis ogsaa til parti-ordren. Den nye tid, som gaar ind
med krav paa aapen og ærlig færd i den store politik, vil
gjøre troskapen mot den personlige overbevisning selv
stændigheten til et hovedkrav ogsaa i de hjemlige stridig
heter. Det virker ikke længer helt overbevisende, at man
haaner enkelte partier (de «frisindede» eller arbeiderdemo
kraterne), fordi de er smaa partier. Hver har ret til sit
standpunkt, om det bare er ens eget.
Socialismen skulde ikke betyde klassepolitik, skjønt
den stadig utskrikes for at være det. Den kan gjennemføres
i klassekamp; men i sit slutmaal gaar den jo ikke ut paa
klassepolitik. Den er en stor samfundsidé, som med god
grund virker sterkt partidannende. For eller imot social
ismen, det er et skille, som sees.
Nu er der imidlertid kommet en skjævhet ogsaa i det
norske socialdemokratis før saa klare linje. Vi hører enkelte
fortælle, at den almindelige vernepligt skal «erobres» av
493
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
