Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - V. Fredrik Paasche: Bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
arbeiderne for at tjene dem som et redskap til revolution.
Det betyder, at en minoritet skal kunne ta magten og la
den hvile paa spydstaken. Næste aar kan saa en minoritet
inden minoriteten bruke vaaben med samme ret. Det ei
den evige krig, problemet «perpetuum mobile» løst. Man
kan forståa, at nation er ne s tro paa vaabnene som rets
middel forvirrer ogsaa kl as ser ne. Men det er synd; ti
arbeiderklassen var kommet længer end nationerne. I sit
avvæbningsprogram hadde den grepet sandheten.
Man skulde tro, at historien ikke mindst den nyeste
og nærmeste hadde stadfestet det for os: «Hvo som griper
til sverd, skal omkomme ved sverd!» Men det er i sam
fundets liv som i den enkeltes: der er ingen hjælp i andres
bitre erfaringer. Man vet ikke paa forhaand, «hvad der
tjener til ens fred». Man skal seiv gjennemgaa alt. Dog,
nu burde vi lært, at vaabnenes vei er via dolorosa.
Der lindes mennesker, som er forfærdet over social
demokratiets programpost om religionsundervisningen i sko
lerne. Og det faar man prøve at forståa. Men jeg tror ikke,
religionen er avhængig av lekselæsningen. At frygte for den
socialdemokratiske programpost er at vise den for stor ære.
Om det er religionen, man er bekymret for.
For mennesker, der som undertegnede ikke tilhører
nogen partiorganisation og har sympatier langt til venstre
uten at tiltro sig evne til at vurdere socialdemokratiets pro
gram i detalj, skulde det denne gang ligge nær at gi regje
ringspartiet sin stemme ved valgene. Det er et mellemparti,
som tillåter en noksaa stor bevægelses-frihet. Men det har
sine vanskeligheter at gaa med der. For mig ligger en av
dem i den fraseologiske indledning til venstres program :
partiet vil arbeide «paa det bestaaende samfunds grund».
Det er bl. a. den grund, krigen er spiret frem av. Man
burde ha nerver til at fornemme, at det er gyngende grund.
Jeg har en meget dyp respekt for statsminister Gunnar
Knudsen og hans 70 aar, men en endnu dypere respekt for
en forhenværende statsminister, som 75 aar gammel uttalte:
«Man har kaldt mig en ven av det bestaaende. Men
det er en meget tvetydig titel, som jeg skal frabede mig.
Hvis det bestaaende altsammen var fortræffelig, godt og ret
færdig, saa hadde jeg intet imot det. Men da der ved siden
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
