Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og slik kunde jeg fortsætte.
Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse.
hat et kritisk øieblik i sit liv, hvor man, efter at ha vaaset
bort aar i overfladisk egoisme, i opgjørets time angstfuldt
stanser likeoverfor det uoprettelige: O, alvor, her var dit
keiserdom.
Mangen av os har vel ogsaa, og netop i de stunder
hvor vi var fornøiet med os seiv og paa veie til at bli rørt
over os seiv pludselig blit overrasket ved i klangen av
sin egen stemme at høre noget av Hjalmar Ekdals forlorne
vibrationer har stanset og fundet veien tilbake til det
naturlige.
Ved at skjærpe vört øre for lyden av det uegte og egte
har Ibsen utdypet vor beskedenhet, frugtbargjort vor ydmyg
het, styrket os i den sunde foragt og den sande ærbødighet.
Og saaledes vil han virke fra slegt til slegt.
Gerhard Gran.
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
