Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fr. Nicolai: Den sidste Hohenzoller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Fr. Nicolai.
til at gaa ut paa, at han ikke har hat den indflydelse hver
ken paa opgangen eller nedgangen, som man ved første
øiekast skulde tro.
Hvad hadde han egentlig til maal? Ved sin regjerings
tiltrædelse stillet han de sociale spørsmaal i forgrunden,
men efter at ha gjort nogen mislykkede forsøk, var han
under resten av sin regjeringstid optat med at spotte og
knegte det tyske socialdemokrati. Som ingen anden fyrste i
vor tid hadde han gjennem tredive aar forkyndt troen paa
kongedømmet av Guds naade, men da han saa at han ikke
magtet at gjennemføre denne rolle, omvendte han sig paa
en eneste nat og tilbød de nye magthavere at agere den
dekorative avslutning paa en samfundsbygning, som var op
ført efter folkesuverænitetsprincippet. Hans vilje var over
hodet aldrig rettet mot noget fast maal den var sprin
gende og altid rede til at træde i skranken for de talrike ind
fald, som dukket op i hans let bevægelige sind.
Han har malt den gule fare paa væggen og han
skjænket en av de japanske seierherrer en «pour le mente».
I én berømt uttalelse delte han verdenshavet mellem sig og
Rusland, og like efter prøvde han at komme til forstaaelse
med England. Han har skrevet det bekjendte brev til onkel
Kriiger, men da det blev alvor og boergesandtskapet indfandt
sig hos ham, avviste han det kort og godt. Hvis man efter
gaar hans taler, vil man tinde at man overfor enhver av
hans ytringer kan stille en anden som sier det stik mot
satte, saa summen av begge blir nul. For den som kjendte
hans tidligere liv og bedrifter, var det derfor ingen over
raskelse, at han som hadde villet være «fredskeiseren», op
traadte som en av hovedaktørerne ved utbruddet av verdens
krigen.
Man kunde kanske si, at han altid har været tro mot
sin interesse for hær og flaate, og nåar denne interesse hvad
idag alle kan se har været den væsentlige aarsak til Tysk
lands nedgang, saa kunde man kanske ogsaa si, at her i det
mindste aabenbarer der sig da en maalbevisst vilje. Især ser
det ut som hans ord om at Tysklands fremtid ligger paa
havet, har været en maksime, som han med ulykkebringende
konsekvens har fulgt til den sidste, bitre avslutning.
Men bortset fra at rustningspolitikken hadde sit ophav
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
