Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fr. Nicolai: Den sidste Hohenzoller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidstc Hohenzoller.
og sin støtte i en mer end hundredaarig preussisk tradition,
Saa den siet ikke trængte noget særlig keiserlig initiativ, saa
vet de indviede godt i hvor høi grad herskeren her bare var
et redskap, og især hvor meget* der skyldtes den ulykkelige
forbindelse med krigsindustrien, som den unge keiser straks
ved sin regjeringstiltrædelse indlot sig paa. De glimrende
begavede repræsentanter for verdensfirmaer som virket bak
kulisserne, holdt i virkeligheten traadene i sin haand.
En liten anekdote fra hans første regjeringstid kan tjene
til at bevise, hvor vanskelig Wilhelm II hadde for at faa sat
sine egne idéer ut i livet. Ved en av de utallige jagtfro
koster, som han dengang fandt det nødvendig at delta i, traf
han en marineingeniør, som utviklet for ham sine revolutio
nære planer om nogen smaa krydsere, som netop skulde
bygges. Det var ikke vanskelig at faa gjort den ungdomme
lige entusiast og hersker begeistret for de nye idéer, og hans
unge ven fik en utstrakt fuldmagt til at realisere dem. I
marinen var man forfærdet, nybygningerne var haabløst
umulige, man raadslog om hvad som var at gjøre, og prins
Heinrichs adjutant en hr. Miiller fik i opdrag at utar
beide et memorandum, hvad han ogsaa med preussisk grun
dighet utførte i løpet av nogen maaneder; og saa gik der
endnu nogen maaneder, keiseren var paa utenlandsreise eller
deltok i nye jagter, og hr. Miiller kunde ikke faa audiens ;
endelig lykkedes det ham da at faa foretræde hos sin keiser
lige herre. Men avhandlingen som han hadde hat slikt stræv
med, fik han siet ikke bruk for. Ikke før hadde han aapnet
munden, før den letbevægelige fyrste avbrøt ham : «Selvfølge
lig har De ret, krydserne maa bygges paa en helt anden
maate!» «Men de er næsten færdigbygget,» indvendte
hr. Miiller. «Vel, saa bygger vi dem bare om,» svarte kei
seren, slagfærdig som altid. Med et stumt buk dækket det preus
siske admiralitets utsending over den bedrøvelige kjendsgjer
ning, at en slik ombygning var umulig og trak sig tilbake.
Siden den tid blev det fast praksis, at nåar der kom en
ny anordning fra Hs. maj.estæt, fik en admiral i opdrag at
reise til Berlin for at overbringe flaatens høie beskytter en
ærbødig tak for denne naadige og oplysende impuls. Der
efter forsvandt impulsen i skuffen paa et kontorskap, og
hverken admiralen eller keiseren skjænket den en tanke mer.
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
