Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørg. E. Møller: Rets-staten - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørg. E. Møller.
virkefelt begrænses i høi grad. Men retsdemokratisk forbund
finder, at skal der overhodet sættes en grænse for stats
magtert, kan den kun sættes her. Det er en grænse som an
vises av forholdenes egen natur, ja igrunden av naturlovene.
Naturen anviser menneskene jorden til raadighed, men na
turen anviser ogsaa sociale regler for denne benyttelse. De
skylder ikke samfundets vedtægt sin oprindelse. Menneskene
kan erkjende dem eller la dem uænsede gi dem sanktion
i det offentlige liv eller kjæmpe mot dem. Deres eksistens
er like saa uavhængig av vort forhold til dem som de
fysiske loves.
Statsmagtens opgave blir kun at passe paa at fælleseien
dommen kan brukes til fælles bedste: erhvervelse av fælles
goder. Fællesgoder er slike som er grundlæggende for selve
samfundslivet goder som alle og enhver maa omfatte
med forhaandsinteresse krav hvis tilsidesættelse alle vil
føle som lammende for samfundslivet. Der kan nævnes
virksom indre retsbeskyttelse, forsvar av retsomraadet utadtil,
omsorg for umyndige, arbeide for at enhver opnaar den ut
dannelse som er nødvendig for at ta del i samfundslivet,
sikring av samfærdselen.
Men inden retsstaten har ikke flertallet nogensomhelst
moralsk eller politisk ret til av fællesfondet f. eks. at under
støtte enkelte klasser, enkelte erhverv eller stænder. Av
samme grund kan den heller ikke av fællesfondet støtte
religiøse eller individuelle interesser overhodet. Retsstaten
er likesaa litt en religiøs som en velgjørende eller almisse
givende institution.
Nu finder man de besynderligste, mest forvirrede ansku
elser om hvad statens midler kan brukes til. Den naiveste
er vel den, at staten er istand til at hjælpe os alle. Staten
opkræver penger av sine borgere "efter forgodtbefindende, be
skjærer vilkaarlig deres arbeidsindtægt og beskatter deres
förnödenheter. Der opkræves vilkaarlig langt flere penger
end der er nødvendig til at fremme de virkelige fællesinter
esser, og staten fordeler dem sukcessivt til denne eller hin
klasse, til [dette eller hint særformaal. Det kommer an paa
hvilket parti der tilfældigvis har magten. Og man opdager
ikke at det hele er øienforblændelse bortset fra at det aldrig
kan kaldes retfærdighet.
562
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
