Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gambetta.
for deres omvendelse, kun overfor de falske republikanere
maatte man være uforsonlig.
Han appellerte til royalisternes patriotisme, og han bad
den gamle adel samle sig om det nye Frankrike og ved sin
kundskap, sit sinds noblesse lede og adle sine medborgere
og gi republikken den blomst av eleganse og fornemhet, som
vilde gjøre den i nutiden hvad den atheniensiske republik var
i oldtiden.
Og han fritænkeren, kirkefienden hadde den sjæ
lens storhet at han aapent kunde si: «Hvad mig angaar, er
mit sind saa frit, at jeg baade er Jeanne d’Arcs ydmyge til
beder og Voltaires beundrer og discipel.»
Men hvorledes vilde han gjenreise Frankrike moralsk og
materielt? Først og fremst giennem arbeide, gjennem kræf
ternes koncentration. Derfor bad han medlemmerne av
amtsraadene ikke beskjæftige sig med den store politik, men
at søke kundskap, at gjennemtrænge alle praktiske spørs
maal og sætte dem ut i livet, saa de ved sin aandsover
legenhet, sin praktiske dygtighet kunde bli republikkens tje
nere og herrer.
Men det vigtigste vaaben maatte man skaffe sig gjennem
oplysningen og opdragelsen; ti undervisningen var sam
fundets hjørnesten. Det var den aandelige overlegenhet, som
tyskerne kunde takke sine seire for, hvilket beviste at selv i
fysiske styrkeprøver var intelligensen den sande hersker.
Det var uvidenheten som hadde ført Frankrike i cæsar
ismens armer, det var mangelen paa kundskaper, som hadde
utlevert det til klerikalismen, ti «naar fædrelandet synker,
stiger jesuitismen». Man trængte skoler og atter skoler, de
maatte fravristes geistligheten og lægges paa et moderne
grundlag; ti det vilde frigjøre Frankrikes bønder, som var
de virkelige repræsentanter for det man hadde vundet ved
revolutionen. Dette var Proudhons store tanke om demo
pedi. Men ut fra Comtes positivisme hævdet han at viden
skapen, tidens sande dronning, maatte stige ned paa den of
fenlige plads til de fattigste, de ulykkelige i nationen.
Man maatte gjennem undervisning gjøre borgerne uav
hængige i sind, lære dem at læse og tænke, giennem den
alimndelige vernepligt at handle og kjæmpe. Gjennem kund-
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
