Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob S. Worm-Muller.
skap maatte man skape den nye armé, som ikke længerrr var
tyrannernes redskap, men folket i vaaben, nationens lewænde
billede; derfor forsøkte han at gjøre Hoche, revolutions>gg>ene
ralen, hvis valgsprog var: «pro patria, pro lege», til nationalillhelt.
Ved dyrkelsen av det frie folks armé mente han at iman
kunde redde Frankrike, ti retten maatte beskyttes av styrnken.
Og endelig den virkelige løsning av de sociale spørsi;miaal
laa i oplysningen.
Og dermed er vi inde paa hans metode, hans poliittiske
taktik, som hans motstandere kaldte opportunisme, hånt seiv
den videnskabelige, den eksperimentelle politik, kjend ssfgjer
ningernes, de sikre resultaters, forhandlingens politik. For
ham var Frankrikes ulykke efter 1789, at hver revolruition
endte i reaktion, i cæsarismen eller kommunen, og \ det
skyldtes de revolutionære partiers voldsomhet, som hos bor
gerskapet fremkaldte frygten for republikken. Frygteni var
Frankrikes kroniske sygdom og lægemidlet var selvbcemer
skelse. Skulde man derfor grundfæste republikken, iruaaatte
man dyrke det unge frihetstræ med varsomhet, maatte iman
vise at den ikke førte til anarki, men orden, maatte iman
fortælle borgerne, hvad de skyldte idéerne fra 1789, hvwilke
pligter de hadde mot samfundet og hvad de havde ret ttiil at
fordre av det. Thiers hadde sagt det bevingede ord: «Fjrrem
tiden tilhører de klokeste», og derfor var Gambettas leøssen:
«Klokskap, forsigtighet, maatehold, disciplin.» Det var go«cdt at
vite, hvad man vilde gjøre, men at vite hvad man msaaatte
avholde sig fra, var absolut nødvendig. Overfor utlatmdet
maatte man ikke si übesindige ord, det stemte ikke rmed
Frankrikes værdighet, ti ogsaa den beseirede hadde en wær
dighet, og med henblik paa Elsass-Lothringen sa han: «La
os aldrig tale om det fremmede, men la det forstaaes aitvi
altid tænker paa det.»
Et statskup kunde man møte med væbnet magt, morn de
monarkisk sindede regjeringers overgrep maatte ikke pairæres
ved voldsomhet, det var netop ved lovlydighet og utholdemhet
man vilde vinde sindene for republikken. «Vi er det samde
ordensparti! Vi vil seire, fordi vi har ret!» Man inajatte
huske, at traditionen og fordommen var en styrke, som iiman
ikke kunde knuse ved magt, men fjerne ved overtalene? og
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
