Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
man giennem sin elskede madame Leon om et fornuftegte
sskap med kirken fastslaat i en fredstraktat mellem to like og
ffrie magter, eller en fredelig skilsmisse, og de kom like før
mans død til en avtale om en ordning paa konkordatets
ggrund, som i sin aand svarte til kirkelovene av 1905.
Alt dette viser, at Gambetta i virkeligheten ikke svigtet
ssine idéer, og at vicomte de Meaux har ret, naar han sier,
aat Gambettas opportunisme kun var taktik for hans radikal
iisme. Han fastholdt sine principper, men han tilpasset
cderes gjennemførelse efter virkeligheten. Men hvor det gjaldt
eet virkelig avgjørende princip, stod han urokkelig fast, og
man fremholdt den latinske sentens som det advarende eks
æmpel: «Propter vitam vivendi perdere causas. For at
iredde sit liv har de tapt selve livets kilder.» Og derved be
wiste han at han ikke bare var en oppositionsfører, en parti
cchef — som grev de Mun kaldte ham men «un homme de
£gouvernement».
Det var disse idéer, denne metode Gambetta søkte at
fføre frem til seier, og i en tid, da det var forbudt at holde
(offentlige møter og censuren hvilte over pressen, virket han
iikke bare gjennem sin avis, ved organisation av politiske
walgforeninger, men først og fremst giennem sin veltalenhet,
ssom for ham ikke var maal, men middel. Hans tilhængere
Ikaldte ham republikkens o’Connell, og i nyere tid gives der
tingen europæisk politiker, der som han har talt til de store
miasser undtagen kanske Lloyd George og hans beundrer
pg aandsfælle Bjørnstjerne Bjørnson. Og da man haanlig
Ikaldte ham commis voyageur, tok han det op som et hæders-
Hiavn: «Jeg rødmer ikke ved det navn. Jeg er i virkelig-
Öiäten un voyageur et le .commis de la démocratie.»
Men denne mand, som var dristig over evne i farens
stund, som i sin tale kunde gaa til yderligheter, forstod som
p3litiker at gjennemføre sit program : maatehold. Han var
tei mester i taktikken, og paa samme tid slu og aapen forstod
han som ingen anden at spille paa de forskjelligste strenger,
lhm beroliget de radikale ved at si dem, at naar først repu
lbikken var der, vilde alt det andre komme av sig seiv, ved
sii forsigtighet dæmpet han centrums frygt, og han nærmet
si* Thiers, og da det lykkedes Thiers at vinde enkelte orle-
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
