Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob S. Worm-Muller.
feiret 14de juli, ansaa han øieblikket gunstig til at laæegge
«gravstenens glemsel over kommunens forbrydelser», ogg* da
førte han det igjennem.
Mot sit princip gik han i 1875 med paa tokammeeirsy
stemet for at faa republikken endelig konstitueret, men 1 lhan
fik dog sat igjennem at senatet indirekte blev valgt av llhele
folket, og han fremstillet det derfor under slagordet «kccom
munernes store raad», som vilde opdrage dem politittisk.
Ti det var ikke den teoretisk mest fuldkomne konstitutitiion,
som sikrest beskyttet et folks frihet, men den bedst an
vendte. Monarkisterne hadde ment at oprette et reaktionniens
citadel, men Gambetta hævdet, at naar senatet først blev/’ re
publikansk og det blev det i 1879 vilde det være? re
publikkens nødanker, og stort set har han faat ret.
Det var Gambetta, som utslynget kampropet: «Klerillkal
ismen —, det er fienden!» Han bekjæmpet den, fordi llhan
ansaa den for den største fare, som truet Europa, idett de
klerikale hævdet pavens magt i staten og vilde føre «eden
gamle tingenes orden tilbake; han forfulgte den übønhørrrlig,
fordi de ultramontane var et politisk parti og kunde ff(øre
Frankrike i krig for pavens verdslige herredømme, og fco>rdi
de bekjæmpet republikken og formørket sindene i skole 3 og
universitet. Men han, positivisten, hvis religion var vidlten
skapen, vilde ikke bekjæmpe religionen i sig seiv, men ld«un
som et middel til magt, vilde ikke omvende anderledestEaæn
kende og fastholdt som sit princip: «Frihet til at tæinke; og
bede», og i sine taler idealiserte han den lavere geistiigglhet
som de sande Kristi tjenere.
Han hadde før krævet adskillelse mellem kirke og ssttat,
men i 1876 opgav han det foreløhig, han mente, at nved
at gjennemføre konkordatets bestemmelser nøiagtig vilde rmian
drive geistligheten ut av skolen og hindre den fra at gHrøre
prækestolen til en valgtribune. Netop fordi han vilde
frem med lempe, fordi han ikke vilde en religionskrig, scconi
vilde splitte Frankrike i to leire, erklærte han i 1878,, at
«Rom er vel en messe værd>. Og da Leo XIII blev paiwe,
forstod Gambetta, at om denne kloke opportunistiske maaind
i formen vilde fortsætte Pins IX’ politik, var hans aand ten
anden, og samtidig som Bismarck gik til Canossa, forhandillet
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
