Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hanibro.
Det princip som har været det centrale for «Morgen
bladet» i de skiftende perioder, har været et politisk, socialt
og kirkelig-kulturelt likevegtsprincip. Allerede i 1837 formet
redaktionen sit syn i de ord: «Vi afskye hvad der er ultra
paa den ene Side og paa den anden.» Og dette har været
standpunktet den hele tid; undtagen i 1848, da Rolf Olsen,
som ledet bladet under Stabells ophold paa Stortinget,
svinget sterkt tilvenstre i begeistring over februar-revolutionen;
og henimot riksretstiden, da Friele, som endnu i de tidlige
1870- aar kaldte «Morgenbladet» for liberalt, under den op
fanatiserte stemning paa begge sider svinget sterkere tilhøire
end likevegtslinjen tilsa.
Naturligvis, da Wulfsberg begyndte at utgi «Morgen
bladet» i 1819, var det ikke som et organ for bestemte opinio
ner, men som et nyhetsblad, «en daglig Avis af alle Slags
Indhold». Da enhver periode i et blads liv bidrager til at
skape traditioner med langtrækkende virkninger til det onde
eller det gode, har det allikevel sin betydning at bladet vokste
op av en vel kultiveret og akademisk jordbund.
Wulfsberg seiv og hans nærmeste medarbeidere, Mau
ritz Hansen og H. L. Bernhoft, var præget av oplys
ningstidens dannelsesidealer; de var i høi grad aandelig liv
lige, med interesser som spændte over alle livets omraader,
let, men ikke meget dypt bevægelige, glad i poesi og seiv
meget skrivende. Mauritz Hansen, den yngste og rikest ut
styrede av dem, skulde som fast gageret «redaktionssekretær»
den første fagjournalist i Norge tør man vel kalde ham
særlig drage omsorg for søndagsnumrene, hvis indhold var
rent literært.
Nogen politisk farve kunde der i 1819 ikke godt være
tale om; partidannelser eksisterte ikke, knapt nok nogen art
av aapne politiske motsætninger. Men det nye blad tok
i en viss grad farve av utgivernes humane dannelsesbegrep.
Det gav gjennem sit stot* uttryk för en borgerlig liberal op
fatning og en nogenlunde rummelig aandelig tolerance. I
1819 avviser man skarpt tanken om at forbedre kirkesøk
ningen ved straffelovens hjælp, likesom man gjør nar av det
churhessiske princip at forbeholde universitetsdannelsen for
sønner av personer i rangklasserne; og i 1821 faar indsen
dere ordet for at spotte menigmands massive djævletro.
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
