Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Morgenbladet».
Da var allerede Wulfsberg og Hansen fratraadt. Hansen
var i slutten av 1820 reist til Trondhjem for at overta en
lærerstilling, og søndagsnumrene mistet fra da av sit særpræg.
Wulfsberg drog i 1821 til Drammen som overtoldbetjent, og
«Morgenbladet blev økonomisk og redaktionelt overtat av
faktor Rasmus Hviid, som fra det første nummer av hadde
forestaat trykningen. >
Nogen særlig merkbar ændring i « Morgenbladet»s aand
og tone kan ikke spores. Hviid var ikke alene en dygtig bok
trykker og praktisk forretningsmand ; han var ogsaa en mand
av solid borgerlig dannelse og med utpræget sund sans; og
hvad mere var: Han trodde paa «Morgenbladet», da grund
læggerne vilde gi det op; han skimtet fremtidsmuligheter for
avisen og bandt sin skjæbne til den. Hviid förestod seiv re
daktionen med Bernhoft og Treschow Hanson som med
arbeidere og med senere byfoged Rieck som fast ansat og
lønnet forfatter av «den politiske Artikel» indtil 1831, da
bedriften vokset ham over hodet og han mente at ha fundet
en mand som kunde føre bladet ind paa mere ærgjerrige
baner. I sit brev til Stabell av 2den mai dette aar trækker
Hviid sit program op i det forslag han gjør :
„SBit 2)e ei affyjætpc et af mig tænge følt ©amt tieb Sftorgenbtabet og
tåge 3)em at rebigere en „tttbenlanbf! Slrttffel" for 93Iabet. Sit jeg oiftnof maae
ønfte 2lrtiften ei at forbigaae nogett intereéfant -fttitjeb, er begribcligt; mett at bct
paa ben anben ©ibe et er mitt SJlening at ben flat bcfatte fig meb entjtier SBagatel
etter öcere af ben SBejlaffenfyeb at ben fatte Smaafolf, etter, om jeg maa brage btt
Übtrtyf, ©nelberbifjer i S3eoægetfe, oit 2)e tet inbfee, tigefont at ben ogfaa bør
mbetjolbe ftørre om s)e faa fttneö raifonncrenbe D^fatfer."
Med Stabells tiltræden begyndte den bevisste periode i
Morgenbladet»s historie. Hittil hadde bladet, ogsaa i «den
politiske artikel» tbrholdt sig væsentlig refererende, om end
kritisk refererende. Stabell indtar ståndpunkter; han fører
«Morgenbladet» fra en passiv over til en aktiv likevegts
politik. Og da i disse aar vegtskaalen er sunket dypt for
kongen, regjeringen og centraladministrationen, kaster Stabell
sit lod i den anden vegtskaal. «Morgenbladet» blir opposi
tionsblad.
I ingen henseende noget radikalt oppositionsblad det
reserverer sig i det hele gang paa gang mot at bli betragtet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
