Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Morgenbladet».
offentlige mening paa pulsen», til at raadføre sig med mænd
av mange lag, hvis meninger han tilla vegt personlig eller
symptomatisk. Og videre fordi der var oparbeidet en urygge
lig tillid til «Morgenbladet». Man visste at det la den yderste
vegt paa at være paalidelig, man visste at det aldrig var til
fals i nogen henseende eller paa nogensomhelst maate. Det
var vel underrettet, og det forstod i fortrinlig grad at utnytte
sakkyndigheten. Helt fra de første aar holdt «Morgenbladet»
sine spalter aapne for avhandlinger, som gav det vegt og
tyngde. Der var faglige artikler som kunde gaa gjennem
baade ti og tyve numre. Der skrev P. A. Munch om
«Grændseforholdene mod Rusland i ældre og nyere Tider» i
1848 og «Om den saakaldte historiske Skole i Norge» i 1852.
Der skrev Johan Storm i 1886 sine 19 artikler om lands
maalet.
Og ikke bare paa det historisk-politiske omraade kunde
«Morgenbladet» avse spalterum for det gedigne stof. I 1868
redegiør bladet i 16 lange artikler for Fredrika Bremers liv
og arbeide- Der offentliggiør Ludvig Daae sine «Billeder
fra det gamle Christiania» og Lorentz Dietrichson sine
«Svundne Tider».
Disse forhold og andre samles endelig i det centrale: at
bladet hadde en holdning.
Da Stabell i januar 1847 gav plads for en indsender
som imot «Morgenbladet» forsvarte regjeringen, knyttet han
til artikelen en hale, hvori det heter:
„2>et natnrtigfte gorljotb er, at enfjber Opinion føger at übtafe fig igjennem
be for ben tneft paåfenbe Drganer, og ntan begaar neppe i 9te,gelen nogen Uret Oeb
at bortbife 2lfb,anbfinger, ber figte tit at nbbrebe politifle Opinioner, font ntan
ntaa fiube fig forpligtet tit at gjenbribe. @n 2lbtérebaftion, font bilbe bife ntegen
(Sftergibenljeb, gøieligt)eb eller faafalbet Upartijfljeb i benne §enfeenbe, bilbe lettelig
btibe übfat for at tahe .£>errebømtnet i fit eget £mu§ og at gjøreå tit Drgan juft
for fin egen Sftobfætning. smiblertib tør Oi fyaahe, at oore Sæfere ere enige nteb
o 3 i, at oi oife liberalitet intob oore potitiffe Sftobftanbere, nåar ben fræbeg nteb
no get Sftaabeljotb og 33ejlebenb,eb, ifærbeteåtjeb forbi be 181abe, Ijbortil bi fnnbe
I)eitbife bent, tjabe faa tiben Sogning."
Den samme opfatning gjør redaktionen i 1868 gjældende
likeoverfor Jaabæk, som faar plads for to «tilsvar». Paa et
hvert personlig angrep maa han gjerne svare i «Morgen
bladet»; men for «hvad der vedkommer hans Politik, har han
sit eget Organ». Friele pleiet at uttrykke sin mening i denne
henseende i de ord: «Et blad maa altid ha et standpunkt;
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
