Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og herefter handlet «Morgenbladet».
C. .T. Hambro.
det bedste er at ha et rigtig standpunkt; det næstbedste er at
ha et galt standpunkt. Det gale er siet ikke at ha noget
standpunkt.»
Det standpunkt Stabell indtok indtil radikalismen brøt
frem efter 1848, faldt i væsentlige henseender sammen med
bondeoppositionens; men i spørsmaal av ikke-politisk art saa
han langt videre. Han stod ved Wergelands side i jødesaken;
han var en varm forkjæmper for den høie dannelse og stod
som de klassiske sprogs talsmand i tinget.
Efter 1848 tok han skarpt avstand fra Thranes og Abild
gaards «opviglerier» ; og efterhvert som der vokste frem inden
Stortingets «reformparti» en altid sterkere tendens til at
«samle al magt i denne sal», maatte «Morgenbladet» komme
til at ta altid større avstand og under sin konsekvente fast
holden av forfatningens princip bli talsmand for regjerings
magten.
Paa samme maate i unionspolitikken. «Morgenbladet»
holdt paa unionen, men under fuld likestillethet for begge
folk. Det maatte derfor ien lang aarrække staa som mot
stander av de ledende mænd hvis unionsvenlighet ikke var
begrænset paa samme maate som « Morgenbladet»s. Bladet
er i skarp opposition mot ethvert forsøk paa amalgamering;
det kræver av sj øfartshensyn de vigtigste generalkonsulater
besat med nordmænd; det paataler ethvert overgrep. Men
paa den anden side vilde «Morgenbladet» ikke være med paa
at bryte unionen saalænge det saa en mulighet for at opnaa
likestilletheten. Først da det syntes godtgjort at en slik mu
lighet ikke fandtes, trak «Morgenbladet» konsekvensen av
sine egne ord i en nytaarsbetragtning fia 1837, at den dag
kan komme, da ønsket om unionens opløsning blir alle
nordmænds pligt; og bladet blev i 1905 under redaktør
Vogts ledelse en væsentlig faktor i den nationale samling.
En paa forhaand saa litet velvillig stemt bedømmer som
Sven Aarrestad, skrev i juli 1905 i «Menneskevennen»:
«Det maa vistnok erkjendes, at det er «Morgenbladetss holdning og
« Morgenbladet»s artikler, som mere end noget andet har bidraget til at be»
stemme høires holdning under den senere tids begivenheter. Og «Morge»-
bladet» har i denne tid ikke bare været sit partis ledende organ. Det har
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
