Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf.
musikalske Tanker. Alt er møisommeligt Flikværk og som
Kunstner ved du vel nok at det ikke duer. Under det gaa
ogsaa Tankerne bort. Hvad jeg har lært og hørt (af andres
Musik nemlig hvad det Hørte angaar) har giort mig end mere
selvkritiserende ; jeg kan nu til Nød sammenkrittle en fire
stemmig Fuge, men en simpel Lied gik lettere før. Og for
de store Former har jeg desværre endnu ikke den praktiske
Sands og faar den nok aldrig.
Efter disse Forsøk kan jeg altsaa sige mig seiv: du
skulde ladet det Hele være. Men denne Tale kommer
temmeligt post festum.
Havde jeg endnu et Aar, eller kun et halvt, vilde jeg
slaa mig paa det reent Praktiske og lade Contrapunkt og alt
Compositionsfamleri Fanden i Vold men denne Respit
har jeg ikke og vender altsaa som en Hjob tilbage. Det .er
slemt at være musikalsk paa den Maade. Man vilde ei tro
det, Gade heller ikke og han sagde: det maa komme, forsøg
kun. Men nu seer man at der er noget deri. Naturligvis
Sindelaget, Übeslutsomheden/ Mismodet, den indre Ladhed
alt det bidrager; men Hovedsagen er dog og bliver dog:
jeg duer ikke dertil.
Det Praktiske der hører Componisten til er jeg kommet
for seent til at befatte mig med, og havde jeg seiv en Sisyphus
Kraft den hævede Steen vilde dog atter idelig rulle
ned igjen.
Saa er Tid gaaet og mangen pinefuld Famlen med den.
Under det var Livet temmeligt ensformigt, berøvet meget der
ellers tjente til at opmuntre mig og jeg havde og har
hovedsagelig kun det at jeg hører saa megen god Musik.
Men dette stiller ogsaa mine Fordringer til mig seiv høiere :
og Omgangen med flinke, begavede Kunstnere som i Begyn
delsen vinkede og sporede mig, giør mig nu ofte end mere
melankolsk.
Du vil ryste paa Hovedet til alt dette men du vil ogsaa
begribe at det er saa, du der kjender mig ganske godt.
Nu for Tiden har jeg fore at componere Chorsatser i
strengere Form saadan for Kirke Motette som man
kalder det og det veed jeg meget vel hvorledes det skal
giøres. Men seiv giøre det det kan jeg ikke. Enten
stikker jeg fast i Motivudviklingen eller Anordningen al
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
