Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til Professor Gude.
Formen eller i et Par Takters contrapunktiske Stemme
førelse. Thi det som falder mangen Stymper saa let er mig
netop det Sværeste.
Jeg kan jo som disse Karle stjæle Motivet men lade de
stjaalne Tanker flyde i Stemmerne; det gaar for dem og
staar for mig.
Mit Arbeide bliver i Detaillen ganske udadleligt, enkelte
Tanker kunne endog giælde for særdeles musikalske. Smag
røber sig og dog er det Hele forfeilet! der er ingen Form.
Under Arbeidet, tabes Traaden for Detaillen og jeg har ei
Øre for let at kunne henkaste en Skizze, saafremt nemlig
denne Skizze skal bevæge sig i flere uafhængige Stemmer.
Dog nok om denne Nød. Naar vi sees plag mig da ikke
dermed. Bed mig ei spille for Andre; der vil kun blive
halstarrige Nægtelser lii Følge. Lad os snakke om alt andet,
Fortid, Fremtid, Nutid, men skaan mig med min egen
Jammer. Tro mig jeg har lidt og lider derunder. Jeg vilde
dog saa gierne kommet flink og fix tilbage. Men der kommer
kun en forfinet og musikalsk forvænt Musiklærer, som som
saadan vel vil kunne forsvare sin Plads, men som maa
resignere paa andre ædlere og bedre Drømme. Ja resig
nere! det er et haardt Ord. Men heller faar Folk undre sig
og sige: hvad blev det da til end at jeg skulde narre
mig seiv og dem med en Dygtighed som ei blev mig tildel.
Slutningen af mit Ophold her anvender jeg til noget fore
løbigt Orgelfuskeri der med Tiden nåar Haarene ret er
graanede kan giøre mig til en bestaltet Orgelfusker i det
musikalske Christiania. Leve da Erindringen om unge
Drømme, om faldne Illusioner, om Tider hvor jeg saa og
hørte noget og forsøgte mine Vingers Flyvekraft og fandt at
jeg havde ingen!
Kunde jeg være mere tilfreds med mig seiv saa kunde
Livet her være ganske bekvemt. Uafhængigt er det ialfald.
Og et Aarstid kan et voxent Menneske sagtens leve uden alt
Familietilhold nåar aandige Opvækkelser dog ikke mangler.
Men med mit Sind falder dette Liv ofte meget vel traurigt.
Flere af dem der i Begyndeisen vare min Omgang her ere
dragne bort og jeg er ikke den Mand der gaar paa Opdagelses
reiser efter nye. Mest savner jeg Schumanns Svoger Bargiel
om hvem jeg før vel Lhar talt Norman er min Hoved-
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
