Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. Johannsen.
Nogle Egenskaber optræder jo kun lokalt, som f. Ex.
Øjenfarven, der dog ofte viser en vis Sammenhæng med
Hudfarven, en Sammenhæng som dog ingenlunde er fast.
Gensidigheden mellem Legemets forskellige Dele har været
Genstand for talrige Undersøgelser og Diskussioner ikke
mindst paa Kvægavlens Omraade, hvor Dyrskuebedømmeisen
tidligere lovlig flot sluttede fra nogle Organers Udseende til
andres Ydeevne; man tænke paa de berømte «Malketegn».
Alt sligt herunder ogsaa alskens Spaakone-Humbug med
Linierne i Haandfladen m. m. er jo tydeligvis Udtryk for
den Opfattelse, at Egenskaberne gennemtrænger hele Orga
nismen eller dog i det mindste i Förening ligesom gennem
sætter den.
Læren om «Enkelt-Egenskaber» fik en foreløbig Støtte
ved «Mendelismens» Gennembrud omkring Aarhundredskiftet.
Mendelismen kaldt saaledes efter den geniale østerigske
Abbed Gregor Mend e 1, der for snart 60 Aar siden gan
ske upaaagtet företog højst betydningsfulde Krydsningsexperi
menter er just Læren om Krydsninger, som ved Aarhun
dredskiftet fik et mægtigt Opsving. De Paagældende Under
søgelser syntes flygtig set at vise, at der kan præciseres
«Enkelt-Egenskaber», som hver for sig modsvarer et
bestemt Anlæg i Organismen, et Anlæg altsaa, som maa være
til Stede i det befrugtede Æg, hvoraf det paagældende Indi
vid udvikler sig. For at tåge Mendel’s berømteste Exempel,
kan jeg nævne Ærter. Modne Ærtefrøs Kærne er enten gul
eller grøn. Krydser man en «grøn Race» med en «gul Race»,
bliver Afkommet altid rent gule Ærter; «Anlæget til gult»,
som kommer fra den ene Plante, overvejer ganske «Anlæget
til grønt», som kommer fra den anden. «Afkomsfrøet er
ligesaa gult som den rene gule Races Frø. Naar nu saadan
en gul Bastardært vokser op og sætter Frø, saa vil disse
Frøs Kærner, der dannes ved Ærteblomsternes Selvbefrugt
ning, blive af to Slags, dels gule, dels grønne; og der er et
ganske bestemt Talforhold mellem de to Slags, nemlig 3:1.
Dette forklarede allerede Mendel saaledes: I den gule Bastard
ært er der baade Anlæg til gult og til grønt; Anlæget til gult
«dominerer» imidlertid, som man siger, over grønt, som der
for ikke spores i Fremtoningspræget. Men nåar Bastardplan
tens Befrugtningsprocesser indledes, sker der en ejendomme-
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
