Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folke-crnæringen i fremtiden.
den blir tilgjængelig for alle til en rimelig pris. Naår dette
skal ske, saa maa der nok være adgang for staten fremdeles
til at kunne bestemme hvad der først og fremst skal ind
føres, saaledes at livsfornødenheterne gaar forut for alt, og
alt det øvrige kommer efter.
Tillike maa efter min mening staten ha ret til at si:
Først og fremst skal alle rikets indvaanere tilgodesees med
hensyn paa alle næringsmidler. Kun det som blir tilovers
av mat, kan man eksportere i mest mulig forædlet form.
Der var jo allerede før krigen røster som hævet sig for
at mat u t førselen mest mulig burde hindres, og dette gjæl
der jo særlig vort land. Men saadanne indskrænkninger maa
ikke ske undtagen efter den mest indgaaende fagmæssige
prøvelse. Vi maa fremdeles bruke vore varer som kompensa
tionsmidler.
Men mine damer og herrer, det er ikke nok med at et
vordende ernærings «væsen» indgaaende beskjæftiger sig med
hvad der maa importeres og hvad der kan tillates ekspor
teret. Et vordende ernæringsvæsen maa ogsaa kunne ha et
ord med i laget ved bestemmelsen av hvad der skal pro
ducer es. Dette er det vanskeligste av alle spørsmaal, saa
vanskelig at det trænger en meget indgaaende undersøkelse
før man slaar noget fast. Og her venter jeg rent ut sagt
noksaa mange motsigelser.
Der har været talt og skrevet saa meget om at vi maa
bli selvhjulpne paa korndyrkningens omraade. 1 «Landet
maa opdyrkes, hvis vi maa brødføde os seiv», er det almin
delige rop.
Ja, at landet maa opdyrkes, deri er jeg helt ut enig. Vi
ligger altfor langt tilbake. Og at der indenfor landets græn
ser maa være korn- eller melbeholdninger tilstrækkelig for
flere aar opmagasineret, derom er der heller ingen tvil.
Det hadde vi i gamle dage, og det bør vi ha i fremtiden.
Men om det er klokt ernæringsmæssig set at lægge an paa at
vi skal kunne brødfø de os seiv, det er mere tvilsomt.
1 Efteråt dette foredrag forlængst var færdigskrevet, har dr. Keilhau holdt
et foredrag om dette emne. I hovedsaken er vi enige. Mit foredrag er for en
stor del skrevet i 1916.
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
