Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Er menneskenaturen «av godt eller daarlig staal»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Hvilken forskjel er der ikke mellem de tyske officerer og
læger, som pinte britiske og andre fanger, og de mangfoldige
prægtige mænd og kvinder inden det tyske folk? Eller mel
lem de tyrkere som med enkelte tyske generalers vidende
planla eller utførte historiens største massemord, og de mange
retskafne tyrkiske bonde-soldater, som av fromhet og pligt
følelse heltemodig har forsvaret sit land!
Fra hvilken tid mener Theodor Caspari at menneske
naturen hos alle mennesker er «av altfor daarlig staal»? Dog
vel ikke fra den stund, da mennesket efter Casparis tro blev
skapt i Guds eget billede av dert almægtige, til at mangfol
diggjøre sig og herske over alle skabninger paa denne høit
begavede planet?
Nei, staalet fik vel efter hans opfatning en i visse maater
ulægelig brist dengang slangen, som ogsaa var skapt av al
magten, forlokket de første mennesker til et syndefald. Denne
brist blev derefter nedarvet og vil til dommedag hindre men
neskenaturen i at svare til Skaperens oprindelige plan. Cas
pari mener at ingen utvikling, intet fremskridt, ingen forbed
ring i livsvilkaar og intet naturlig eller kunstig utvalg av det
bedste «arvestof» hjælper overfor menneskenaturens radikale
daarligdom. Mennesket har vel altsaa ingen anden guddom
melig opgave paa denne jord end at forberede sig til at vende
hjem. Søke naadens dør og komme frelst hjem til Skaperen
med uforrettet sak, med væsentlig ugjort arbeide? Er det
dette som efter Casparis mening hører til kristlærens umiste
lige grundsandheter? Intetsomhelst skulde være utrettet tor
guddomsviljen og en verdenskunstnerisk plan i de hundred
lusen aar eller mere, før kristtroen blev forkyndt? Al «he
densk» kultur i bund og grund mislykket, al naturlig men
neskelig dyd bare «glimrende laster», splendida vitia, efter en
av de gamle kirkefædres ord? Hele mennesketen famlende
i mørke gjennem mange titusener av aar!
Det oprindelige skaperverk, som Caspari tror paa, skulde
altsaa være i bund og grund forstyrret av den gamle drage.
Menneskenaturen skulde være slaat ut av kursen og nødt til
at gjøre vendereise. Intet guddomsverk skulde ligge i den
dyriske og menneskelige kulturutvikling, i arbeidet for livets
fremgang gjennem myriader av aar, like fra tæmningen
av ilden, dens første fremlokken som flygtende og behændig
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
