Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Er menneskenaturen «av godt eller daarlig staal»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Samtiden. 1919
Kr menneskenaturen «av godt eller daarlig staal»?
fanget gnist, dens ernæring og opfostring til høi og vidunder
skjøn flamme, dens læggen til hvile under asken om kvel
den for atter at vækkes med menneskelige aandepust det
næste gry?
Intet guddoms-baaret i sproget? I alle de tusen geniale red
skaper, i fostringen av den trofaste hund og hest eller av det
menneskenærende korn? Eller i robaaten og det vingede
skib, i tilfangetagelsen av det rindende vands og vindens
kjæmpekræfter, eller i formælingen av de to «gamle fiender»,
ild og vand, i tidens modning fødte dampkraften, den unge
gigant! Er der ingen virkeliggjørelse av en skaperplan i til
godegjørelsen av solkraften, omdannet til tyngdekraft, i vore
vandfald? Eller i menneskers forbindelse ved flyveskibe og
traadløs telegraf?
Hvorav vet Caspari eller nogen anden av vore rettroende
teologer at den guddommelige skapermagt ikke har været
med i dette millionaarige arbeide, som vi kalder utviklingen?
Hvorfor denne overlegne næserynken overfor troen paa en
fremadskridende bevægelse? Jeg kan meget vel forståa at
ateisten eller den som ikke tror paa nogetsomhelst guddom
melig i verden, at et saadant menneske kan under denne tids
rædsler fristes til at utbryde med Guy de Maupassant, den
store men av ulægelig sygdom herjede digter: «Vi er og blir
dyr, og driften er vor behersker.» Men hvordan gaar det
kristkirken, hvis dens lærere skal anse det for at være «den
store grundparagraf» at tro at menneskenaturen er og blir av
uforbederlig slet staal, i og for sig übrukelig til arbeide av
varig og guddommelig værd paa denne jord? Naar alt kom
mer til alt tror jeg Casparis uttalelse kom frem i en mis
modig stund, da han med rette var dypt skuffet over sit
kjære Tyskland. I grunden er vel hans livssyn hverken saa
dogme-bundet eller saa mørkt.
Theodor Caspari gjorde en anden indvending mot mit
livssyn: at det er udelukkende jord-vendt. Eller som han
seiv sier: det «er kemisk fr it for evighetstrang og
evighetstro». Av den grund virker det paa hr. Caspari,
trods «dyp pløining» paa enkelte punkter, allikevel mistrøstig
og «grundt».
Caspari dømmer imidlertid her alene ut fra læsning av
en enkelt bok, som blot er en samling essays over kultur-
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
