Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Sverdrup: Radikal politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Sverdrup.
indføre den. Og den almindelige vernepligt er netop gjen
nemførelsen av likhetsprincippet paa sit omraade, og ved
krigen er denne likhet gjort til den alt andet overskyggende
realitet. Derfor er det ikke at undres over at krigens
«arbeidere» nu sier til de ledende statsmænd: I har git os
krigens likhet, nu er det fredens likhet vi kræver som
vor ret; vi gaar ikke tilbake til de gamle samfundsforhold,
den gamle sociale og økonomiske ulikhet og uretfærdighet.
Det er saa betegnende at de engelske grubearbeidere nu for
binder sit lønskrav med kravet om socialisering av gruberne.
Det er i virkeligheten et likhetskrav, og de forstaar at det
krav ikke kan opfyldes uten en socialisering av de værdier
som med rette hører samfundet til.
Vort land Ihar vel direkte ikke været med i kampen:
men utenfor krigen og dens virkninger har det ikke staat,
ikke kunnet staa, og vil ikke kunne staa. Her er ingen
nøitralitet mulig. Ogsaa hos os har krigen skapt en sterkere
likhets-følelse, en øket misnøie med de gamle samfundsfor
hold og en længsel efter det nye som kan bringe os større
social og økonomisk likhet. Aldrig har der derfor været et
saa sterkt behov for en virkelig radikal politik, skal ikke
dette krav og denne længsel eksplodere i kaos og reaktion.
Krigens hele lærdom og det av krigen skapte sociale likhets
krav er ikke til at komme forbi. Vore politiske ledere maa
forståa dette; mangel paa forstaaelse her er likefrem en fare
for vort samfunds velfærd og sunde utvikling.
For en virkelig radikal politik gjælder det at den maa
staa helt frit. Den maa hverken være bundet av det be
staaende eller av det nye. Den har-ikke til opgave at tjene
klasseinteresser og særinteresser og distriktsinteresser. Den
skal hverken føre industripolitik eller agrarpolitik, men s am
fundspolitik, ikke politik for «interesser», men for
menneske r. Dermed er ikke sagt at ikke særinteresserne
kan ha sin berettigelse, men deres ret maa altid sees i sam
menhæng med det hele samfunds ret.
De forskjellige politiske synsmaater har saa let for at
stivne i dogmer. Ogsaa her maa en radikal politik staa frit,
den maa ikke bli dogmatisk. Der er visselig meget godt og
rigtig i det samfundssyn som hævdes av georgisterne. At
grundværdien bør tilhøre samfundet kan være rigtig nok,
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
