Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Sverdrup: Radikal politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal politik.
og kan denne samfundets eiendomsret gjennemføres ved be
skatning, saa er det jo vel og bra. Men deres lære stivner
til et dogme, naar ,de tror at det hele samfundsproblem
dermed er løst, at dermed er lagt grunden til en «retsstat»,
hvor der kan herske den mest übundne personlige frihet
individerne imellem, hvor staten ikke længer har ret eller
grund til at gribe regulerende ind i forholdet mellem indi
viderne, og hvor samfundets interesser intet mer har at
kræve. Georgismen er i hovedsaken en beskatningslære, og
den lære bør ogsaa en radikal politik lytte til. Men de
vidtrækkende konsekvenser georgisterne drar av sin omlæg
ning av beskatningen, de fremtidssyner de utmaler sig, tror
jeg neppe en virkelig radikal politik kan slaa sig tiltaals med.
Det er ogsaa vanskelig at forståa, naar georgisterne hævder
at ved gjennemførelse av grundværdi-beskatningen bortfalder
enhver beskatning av arbeidet. Grundværdien skapes dog
kun, faar først realitet ved arbeide, og derfor blir enhver
beskatning til syvende og sidst en beskatning av arbeidet.
Det kan være rigtig nok at de som eier jord og grund profi
lerer av samfundsskapte værdier, som de derfor ogsaa skal
betale for. Men der gives dog ogsaa andre samfundsværdier,
seiv om de ikke er saa haandgripelige, og det er et stort
spørsmaal om ikke ethvert arbeide i samfundet profiterer
av samfundsskapte værdier, saa at et retfærdig likhetskrav
maa føre til beskatning av ethvert arbeide. Henry George
har visselig gjort en stor gjerning ved at aapne menneskenes
øine for «samfundsværdierne». Men det förekommer mig
dog at hans lære undertiden drives ut i en viss pedantisk
ensidighet.
Socialismens store betydning i det politiske liv skal ikke
undervurderes: den har mægtig paaskyndet den politiske
radikalisering paa det sociale og økonomiske omraade. Men
ogsaa hos socialdemokraterne gjør der sig ofte gjældende
en viss dogmatisk ensidighet. Det er naturlig, naar man
begeistres for en lære, at man blir tilbøielig til at sætte læren
over livet. Hertil kommer at socialismen i praktisk politik
har formet sig som klassepolitik, noget som aldeles ikke
ligger i socialismens væsen. men som dog finder sin natur
lige forklaring i den faktisk eksisterende sociale og økono
miske klasseforskjel. Dette trær i vore dage klart frem i kravet
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
