Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Høire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
skapte partiets valgprogram i 1915, som samlet sig alene om
to store landsopgaver, uten kurtoisi for distrikter eller stæn
der. Det er rikstanken, som maa motsætte sig en økonomisk
lovgivning, der skaper privilegerte stænder eller stykker landet
op i fylker, saa en nordmand ikke frit kan slaa sig ned og
drive virksomhet i anden bygd end den, hvor han i øie
blikket er hjemmehørende. Det er rikstanken, som bærer
vort arbeide for riksmaalet, mot det sproglige kaos og den
nationale svækkelse, som vil følge i dets spor. Det er riks
tanken, som skulde forby slike utvekster av det lokale selv
styre, som brændevinslovgivningen har aapnet vei for. Og
det er rikstanken, som maa godkjende den fri borgers ret til
arbeide for egen regning og til egen fremgang i et samfund
som vi alle eier i like grad, uten diktatur fra oven eller fra
neden. Den kan alene realiseres ved alle gode kræfters sam
spil. «Ethvert politisk system,» sier Salisbury, «som søker
at skape uvilje mellem de forskjellige klasser i samfundet, er
likefrem rettet mot den tillid, som er livsbetingelsen for næ
ringsveienes trivsel.» Der kan tilføies: Næringslivets trivsel
er atter betingelsen for aandslivets rikere utfoldelse.
Jeg tør ikke paastaa at den bærende rikstanke altid er
blit klart formulert eller stillet tilstrækkelig i forgrunden av
vort partis ledere. Men jeg har hørt den som en undertone
i de varmhjertede foredrag, hvormed mænd som Hagerup
Bull og Otto B. Halvorsen gav sine bidrag til sidste valg
kamp. De tok avstand fra al klassepolitik og distrikters sær
politik. De talte for en politik, som med en omfangsrik for
mel er uttrykt derhen : Den størst mulige lykke for det størst
mulige antal mennesker. Ut fra dette grundsyn kunde Otto B.
Halvorsen saa indtrængende mane hovedstadens høirevælgere
til et mere moderne syn paa den sociale lovgivning, ut fra
samme grundsyn er det at Hagerup Bull særlig har tat ordet
for en familievenlig politik, ogsaa overført i beskatnings
væsenet, og for den elektriske krafts overførelse som lys,
varme og drivkraft til de tusen hjem, et ideal som des-
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
