Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske revolution og Europa.
hvilken rolle disse gamle partier kommer til at spille i de
nye forsamlinger.
Vi fastslaar at -en stor forandring er foregaat i denne
henseende ; der kan ganske vist ikke lægges synderlig vegt paa
at høirepartierne figurerer under nye navne i nationalför
samlingen, al den stund de dog er repræsentert der. Men det
er dog ikke helt uten interesse at konstatere at det preussiske
junkerparti for at ha nogen utsigter ved valgene har anset
det for nødvendig at kalde sig «det nationale folkeparti», og at
de nationaliberale har figureret som «det tyske folkeparti» ; og
centrum har bevæget sig i samme retning. Klærne gjør
ganske vist ikke munken, men de er dog ikke helt uten ind
flydelse paa hans optræden.
Da Lord John Russell i 1861 i England föreslog en valg
reform som vilde øke antallet av de stemmeberettigede med
en million, erklærte han, for at berolige sindene, at de gamle
repræsentanter trods denne forøkelse, sikkert vilde bli gjen
valgt, da betingelserne for valgbarheten var og blev de samme.
Palmerston, som var en aandfuld mand, svarte ham: «Det
kan saa være; men heretter vil de ikke længere spille for
parket, men for galleriet», og disse ord indeholder trods over
drivelsen en stor del sandhet. Ti den som litt grundig stu
derer engelsk lovgivning i det 19de aarhundrede, vil se at
hver gang stemmeretten blev utvidet, saa var resultatet næsten
umiddelbart en række av liberale love. Da den gamle Glad
stone i 1892 i et valgmøte i sin kreds, Midlothian, fremsatte
nødvendigheten av en ny valgreform, blev han avbrutt av en
socialist som ropte : «Vi har ikke bruk for politiske reformer,
det er sociale reformer vi vil ha.» Gladstone svarte ham
ganske rolig med de vise ord: «Dear Sir, jeg kjender ikke
nogen mere social reform end valgreformen.»
Det kan hænde, at en stats økonomiske bygning, dens
specielle politiske situation og andre historiske omstændig
heter kan hindre at de sociale folger av en stemmeretsut
videlse umiddelbart viser sig i alle sine konsekvenser. Men
hvis reformen har været radikal, saa vil dog nødvendigvis
følgerne av magtens forskyvning klart komme tilsyne under
hvert valg. De første valg i det nordtyske forbund og det
tyske keiserdømme syntes at retfærdiggjøre den beregning
Bismarck hadde gjort i 1866, da han værdsatte de mulige
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
