Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edward Bernstein.
følger av den almindelige stemmeret. Men senere tilfreds
stillet resultaterne av dette system ham mindre og mindre
saa han tilslut næret planer om at skrue maskinen tilbake
straks leilighet meldte sig.
For øieblikket spiller de tyske konservative og de national
liberale endnu en viss rolle siden de samfundsklasser som
bar deres politik, endnu ikke er forsvundet. Men disse par
tier er blit sterkt reducert som parlamentariske grupper, og
de vil bli det mere og mere, indtil de synker ned til den
absolute vanmagt, med mindre ytre omstændigheter, en dypere
økonomisk eller national nød, kommer til at stanse repu
blikken i dens frie vekst. Paa grund av Tysklands sociale
bygning kan en saadan demokratisering av stemmeretten kun
mere og mere styrke den borgerlige radikalisme og det social
demokratiske parti. Men hvis landets industrielle utvikling
skulde bli stanset og hvis planen om at tvinge Tyskland til
at bli en væsentlig akerdyrkende stat gaar igjennem, saa maa
man ikke undre sig, om de reaktionære kræfter gaar styrket
ut av den forvirring som vil bli følgen av en saadan politik.
Det förekommer mig overflødig her at utmåle de farer en
slik forvirring vilde utsætte den civiliserte verden og navnlig
Europas gamle stater for, navnlig nåar vi tar i betragtning
den gjæring hvori alle ländes proletariat for tiden befinder
sig. Jeg foretrækker at se litt nærmere paa hvad Europa
kan vente sig av den tyske republik, hvis den er istand til at
utvikle sig efter sine egne love.
De omstændigheter som har gaat forut for republikkens
tilblivelse, og den forfærdelige finansielle byrde som hviler
paa dens skuldre efter krigen, har hos dens apostler og re
præsentanter frembragt den idé at den tyske republik ikke
kunde være andet end en arbeidsstat; dens første og vigtigste
opgave skulde være saavidt som mulig at bringe nationens
økonomiske liv ind paa normale baner. Det er bevisstheten
om denne nødvendighet som bestemmer Ebert—Scheidemanns
politik, som derved har faat en litt smaalig og bourgeoise
karakter. Men i det øieblik handelen og industrien næsten
udelukkende er i private entreprenörers hænder og med held
kun kan socialiseres litt efter litt, er det i nationens interesse
at holde paa den sikkerhet og stabilitet i de lovlige institu
tioner, uten hvilken borgersamfundets økonomiske liv vil bli
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
