Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edward Bernstein.
ansat eller beholdt mænd som var politisk usikre, og har
derved ikke bare vakt dyp misnøie blandt Tysklands socialister,
men endogsaa vanskeliggjort vor internationale situation.
Vi kommer senere tilbake til dette, men vil foreløbig kun
fastslaa at det her kun dreier sig om übehændighet og at det
er fuldstændig überettiget at se uttryk for nogen politisk ten
dens i det; det er ikke mere end billig at forlange nogen
overbærenhet for den unge republiks barnesynder. Saa
længe centralmyndigheten indehaves av mænd som hævder
sin uavhængighet av nationens repræsentanter og som har sit
mandat fra nogen anden kilde end denne, vil den mest de
mokratiske valgordning endnu ikke sikre demokratiet. Bona
partismens historie lærer os at et statsoverhoved valgt ved
hele folkets plebiscit, hvad enten han kalder sig præsident
eller gir sig en anden titel, kan være en likesaa stor fare for
demokratiet som en konge av Guds naade. Dtet var en stund
grund til at frygte at den tyske republiks forfatning vilde for
beholde folket retten til at vælge præsident, og at den saa
ledes vilde la døren staa aapen for en underjordisk bonapar
tisme. Forfatteren av disse linjer hendrog dengang i «Neue
Berliner Zeitung» almenhetens opmerksomhet paa den fare
som kunde følge av en saadan bestemmelse ; siden var der
andre som uttalte sig i samme retning, og man opgav da at
skjænke den tyske republik en «nationens utvalgte». Efter
den provisoriske forfatning blev præsidenten valgt av national
församlingen og den endelige konstitution vil utvilsomt fast
slaa dette princip. Præsidentens myndighet er sterkt ind
skrænket; hans funktioner har, som i Frankrike, en mere
repræsentativ karakter end præsidenten for det schweiziske
forbundsraad, men forøvrig er der’ ikke stor forskjel. I alle
vigtige spørsmaal er republikkens regjering rent parlamen
tarisk, d. v. s. den er kun en komité valgt av nationalför
samlingen og underkastet dens permanente kontrol.
Denne kjendsgjerning er saa meget desto vigtigere, fordi
den tyske republiks repræsentanter i meget høiere grad end
i noget andet land staar under indflydelse av de socialistiske
arbeiderklasser, et parti som overgaar alle de andre baade
ved antallet av sine tilhængere og ved sin indre solidaritet.
I den tyske republik kan der ikke eksistere nogen regjering
eller nogen regjeringspolitik som gaar imot socialdemokratiet,
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
