Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske revolution og Europa.
ialfald saalænge som socialdemokratiet ikke antar en taktik
som vil tvinge de borgerlige partier til trods alle uenigheter
at koalisere sig til en antisocialistisk blok. Men nåar man
ser paa den fremgangslinje flertalssocialisterne har valgt, synes
en saadan eventualitet noksaa usandsynlig.
Under de nuværende omstændigheter kunde en anti
socialistisk blok sammensat av alle de borgerlige partier kun
være rettet imot selve den republikanske forfatning, vilde
med andre ord være redskapet for en bevisst reaktion. Og
en slik politik vilde vække en ny revolution, denne gang av
hele det samlede socialistiske proletariat. Det demokratiske
bourgeoisi kan og vil ikke utsætte sig. for en saadan even
tualitet. Saalænge som mulig vil det foretrække et forbund
med socialdemokratiet mot de reaktionære kræfter.
Et koalitionsparti hvorav socialdemokratiet er en del,
kan kun følge et program hvis hovedformaal er omdannelsen
av det nu værende samfund, og dette program vil stemple
hele den ydre saavelsom den indre politik og gjennemtrænge
den med sin aand, og dermed er enhver angrepspolitik ban
lyst fra den tyske republik. Edward Grey rammet spørs
maalets kjerne, da han i sit historiske interview med «Chicago
Daily News» korrespondent, Mr. Pirce Bell, erklærte at et
demokratisk Tyskland umulig kunde indlate sig paa noget
slags erobringspolitik. De moderne staters demokrati kan
kun være et socialistisk demokrati og har ingensomhelst
interesse i at avvende folkemassernes opmerksomhet fra de
indre forhold mot dristige foretagender utad. Det gjælder
tvertimot at nyttiggjøre alle republikkens hjælpekilder for at
skaffe den største del av folket det størst mulige velvære.
Den har intet at haabe av en krig, kan kun tape paa den.
I fortidens revolutioner kunde de radikale partier ha grund
til at ville krigen og at tro at den vilde frembringe en situa
tion som de hadde bruk for eller som de trodde de hadde
bruk for for ved magt at kunne gjøre sine idéer gjældende.
I vor tid vilde en slik spekulation ikke i nogen henseende
hjælpe det tyske socialdemokrati; ti ingen krig vilde kunne
gi det større magt end den det allerede har. For et social
demokrati som ikke er smittet av bolsjevisme, betyr magt
ansvar, og det ansvar som allerede nu hviler paa det sociali
stiske parti, er saa stort at det ingenlunde ønsker det øket.
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
