Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opgaver og idealer.
neise av folkets social-økonomiske livsvilkaar og utvidelsen av
skolens magtomraade har git denne nye pligter i dens forhold
til den opvoksende slegt. Eftersom hjemmene er blit mindre
sluttede livskredser, og ungdommen ikke længer i samme
grad som før vokser op under varige og faste moralske paa
virkninger, bestemt av hævdvunden sæd og tradition, er
det gjort skolen til pligt mere og mere at overta ungdom
mens personlige og etiske formning. Den maa nu ikke bare
undervise, den maa ta sig av opdragelsen, og særlig da den
som har til maal tilpasning til samfundsmæssig liv.
Vi kan vistnok bli enige om at skolen hos os endnu
ikke har fundet sikre former for utøvelsen av sin opdrager
gjerning. Vi opdrager naturligvis mere eller mindre bevisst
gjennem vor undervisning, men neppe ut fra klare princip
per med hensyn til maal og midler. Særlig staar vi usikre
likeoverfor den side av opdragelsen som tar sigte paa at
frembringe værdifulde karakterer for ansvarsbevisst og virk
somt borgerliv, til fremme av samfundets ikke bare politiske
og økonomiske, men ogsaa etiske maal. Grundlaget for denne
opdragergjerning vil være en persQnlighetsdannelse som
baade er videre og dypere end den skolen nu som tiest gir.
En verdensorden er styrtet sammen, en ny skal bygges
op, ikke bare i forholdet nationerne imellem, men i forhol
det klasser og interesser imellem inden hvert enkelt folk.
Kun én grundvold er mulig for denne, den menneske
lige solidaritet. Læren om krig mellem folkene som en
guddommelig eller biologisk lov, om en særlig ret for ut
valgte folk til at herske over andre har ført verden til av
grundens rand. Det er min overbevisning at den nye lære
om proletariatets diktatur, om klassekampen som social
politisk religion vil føre til det samme. Vil frelsen være at
fmde i en tilbakevenden til et übetinget frihetsideal? Seiv
de som tillægger den fri utfoldelse av menneskelige kræfter
en skaperevne av høi værdi, vil erkjende at historien har
lært at friheten som sit nødvendige korrektiv trænger en
sterk disciplinering og begrænsning, hvis den ikke skal føre
til store misforhold.
Hvad jeg rnener den tid vi gaar imøte særlig vil komme
til at trænge er, at menneskene først og fremst som borgere
inden de enkelte historisk opbyggede stater, og dernæst som
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
