Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opgaver og idealer.
mann, utstedte gjennem de pædagogiske organer. Det for
kynder i ord fulde av patos, at fremtidens skole er enhets
skolen. Fri utviklingsvei for alle. Ungdommen skal op
drages i frihetens aand, fri for alt formynderskap, for for
falsket historieskrivning og konfessionel indflydelse. Stat og
kirke skal skilles, og skolen altsaa gjøres verdslig. Enhver
mand eller kvinde skal opdrages saaledes, at de kommer paa
sin rette plads og gaar til haandens eller aandens gjerning
efter natur og anlæg og ikke efter en herskende klasses vil
kaarlige bestemmelse.
Det er den store franske revolutions pædagogiske prin
cipper som saaledes staar op igjen paa tysk jordbund. De
er kun delvis ført ut i livet i Frankrike; vil de hurtigere
kunne bli til virkelighet i Tyskland? Vi ser at den revolu
tionær-socialistiske kultusminister straks har maattet slaa til
retræt paa et vigtig punkt. Kravet paa skilsmisse mellem
stat og kirke og en helt verdslig skole maatte opgives. Den
utopiske fordring paa et übetinget selvstyre av eleverne seiv
har hat den samme skjæbne. Men vi maa ikke derav slutte
at det hele nye skoleprogram derved er dømt til at forsvinde.
Paa vigtige punkter forkynder det kun hvad der er modnet
i overbevisningen blandt store kredser gjennem mange aars
indgaaende drøftelse. Kravet paa en folkets skole, en skole
som svarer til det borgerlige demokratis idealer og behov til
avløsning av klassernes, kirkernes og etaternes skoler har en
saa sterk tilslutning og er saa gjennemarbeidet av den pæda
gogiske tænkning, at den vil komme saasnart det vældige
tyske statslegeme igjen kommer i likevegt.
Ogsaa i de andre krigførende land er skoleproblemerne
kommet i forgrunden, saaledes i Frankrike. Her hvor
skolens helt verdslige krav allerede har været gjennemført i en
menneskealder, en ordning som nu ikke længer vækker den
strid som brændte om den gjennem de to første decennier,
er det en av revolutionens grundtanker, som er kommet i för
grunden, nemlig folkeskolens og den høiere statsskoles orga
nisation til en fuldkomnere sammenhæng end nu. I den
franske politisk-demokratiske republik er de historiske tra
ditioner meget sterke, og delte viser sig ogsaa i skolen. Skjønt
de høiere franske skoler siden republikkens indførelse har
undergaat store forandringer i indre og ydre forhold saa-
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
