Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Emil Stang: Hvad er bolsjevisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som bygger paa disse synsmaater, blev enstemmig vedtat paa
landsmøtet i 1919. Det var bare dissens om enkelte spørsmaal.
Denne oversigt over socialismens bærende idéer er
nødvendige for at forstaa den revolutionære socialisme i sin
almindelighet og bolsjevismen i særdeleshet.
* *
*
I Rusland var kanske den overveiende del av den
tænkende almenhet revolutionær, forsaavidt som den vilde
avskaffe enevoldsmagten og hele det zaristiske system. Og
store dele av overklassen var ogsaa revolutionær i sine
midler, i sin taktik. Men derfor var ikke det russiske folk
socialdemokratisk. De borgerlige partier vilde ha zarismen
avløst av det vesteuropæiske kapitalistiske demokrati for
gjennem det at gjennemføre kulturelle og sociale reformer i
vesteuropæisk aand. Av de økonomiske spørsmaal trængte
jordspørsmaalet sig frem i første række. Det gjaldt i en
eller anden form at overføre eiendomsretten til jorden fra
godseierne til bønderne. At der maatte en jordreform til, var
ogsaa kadetterne klar over, og trudoviki, narodniki og
socialrevolutionære hadde jordspørsmaalets løsning paa
programmet; men socialdemokratisk tænkte ingen av disse partier.
Imidlertid gjennemgik Rusland i de senere aartier en
rask utvikling i industriel retning. Vistnok lever den dag
idag ca. 75 pct. av befolkningen av jordbruk og kun ca.
10 pet. av industrielt arbeide; men industrien har dog sat
sit præg paa store dele av Rusland. Som al moderne
industri er den samlet paa forholdsvis faa hænder — ofte
utlændinger — og er koncentrert i de store byer. Bankerne
har en overordentlig stor indflydelse paa næringslivet og der
igjennem en vældig økonomisk magt. Rusland har derfor
faat et stort industrielt proletariat (11 millioner arbeidere i
1897). Med industrialiseringen vandt socialismen indpas og
bredte sig ogsaa til landdistrikterne. Socialismen hadde i
Rusland, som overalt ellers, et videre maal end den
borgerlige liberalisme, idet den vilde avskaffe kapitalistklassens
magt og dens særfordele og indføre ikke bare det politiske,
men ogsaa det økonomiske demokrati. Men dette kan den
russiske intelligens ikke forstaa.
Indenfor det russiske socialdemokrati har der alt siden
1903 været to bestemt adskilte grupper, bolsjeviki og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:45:00 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0444.html
